Kønsmodning eller manglende lederskab…

Nu er ’hvalpen’ efterhånden blevet syv måneder, han er stadig hvalp ja, men nok mere unghund inde i perioden med den fysiske kønsmodning. Og ja, det kan mærkes, men man skal alligevel passe på med at sætte hundens manglende lydighed i bås med hundens udviklingsfaser, det er måske ligeså meget den grundlæggende basis, der ikke er tilstrækkelig og som peger direkte tilbage på hundeføreren. Point taken!

Vi har arbejdet med lydighed lige siden Dukan landede på matriklen. Han skal ikke nødvendigvis være verdensmester i den disciplin, men vi vil gerne have en nogenlunde lydig hund, der kommer når vi kalder, kan gå fornuftigt i line, gør ikke udfald mod andre hunde, og ja, i det hele taget være en velafbalanceret og socialiseret hund, som vi kan tage med alle steder.

Og det er han også langt hen ad vejen, men der er mangler, som jeg må tage på min kappe. Herhjemme er han en drøm at træne med, men når vi lander på træningspladsen i Hedensted med nye hunde i klassen, så slår han hjernen fra og siger: ”Tusind tak fordi du kørte mig herhen, men nu klarer jeg selv resten, og så kan du hente mig igen om en time”.

Er det på grund af kønsmodning, eller er det tegn på manglende lederskab? Jeg gætter på det sidste!

Jeg tager det absolut som et wake-up-call, og hellere nu end om et år, hvor problemerne er blevet meget større og en hanhund, der kilomæssigt er noget tungere at håndtere.

 

 

Så nu er vi gået i hvalpe træningslejr J og det er åbenbart hårdt J
Back to basic – startende med at have endnu mere fokus på kontakten, for er den ikke i orden, er der ikke noget at bygge videre på. Indkald med diverse distraktioner bliver den disciplin, der skal hegles igennem, for det er absolut det svageste punkt.

Men ellers går det godt J Han er en herlig og glad hund, og vi elsker ham højt. Vi skal nok få det der lydighed på plads, det tager måske bare lidt længere tid J

På sporet er han super god, men tempoet skal sættes lidt ned – det er så Karls udfordring J og det må blive i et nyt afsnit J

Tid til tanker ...

Der er næsten altid tid til tanker J
men nogle tanker tager bare længere tid …

Nu hvor vi har to af slagsen, har meget ændret sig. Ikke sagt, at det er mere besværligt, men tingene ændrer sig bare, og det skal vores vaner også J

Kira tøsen er helt fantastisk J Hun sporer efterhånden som en erfaren rotte på de spor, som de kommer ud på via schweissregistret, og det gælder både trafikeftersøgninger og anskud fra jægere. September måned står på kronvildt, og de to har været afsted nogle gange på eftersøgninger.

En fra lokalområdet ringede og spurgte om de havde tid til en eftersøgning på en kronhjort. Om de havde tid!! Afsted det gik i den lille grå Astra J

De kommer ud i Vejle Ådal med et uvejsomt terræn. Kira hopper beslutsom i åen og tværs over. Karl er lidt mere betænkelig og kalder hende tilbage. Nuvel, tænker hun, hvis du tror din næse er bedre end min, så kommer jeg da retur, men under protest J

De genoptager sporet, og samme seance gentager sig J over åen, men nu op ad skråningen, skråt tilbage og ind i mellem noget kratværk. Tada J sørme så om ikke der ligger en meget smuk kronhjort J Mageløse lille sorte slambert J

 

I det daglige er Kira meget forsigtig, og siger desværre ikke fra over for brusehovedet. Han tonser bare derudad, som den glade dreng, han er J

Men fjollehovedet er faktisk også lidt dygtig J
Han er super sej på sporet – 1000 meter/20 timer næsten uden blod og med knæk, wiedergang og sårlejer, klarer han som en mis på under 20 minutter J

På træningsbanen med lydighed går det lidt op og ned J De fleste discipliner mestrer han flot, men så tilter han helt og aldeles i andre L Vi træner og træner herhjemme, og det går fantastisk, men så snart vi sætter poterne på Remmerslund jord, ja så er hjernen glemt i bilen J Indkald – pyf, jeg ved det godt, men det er meget sjovere at se hele Remmerslund, før jeg kommer på plads – SUK…

Så ind imellem har vi alle fire brug for tid til tanker - både de store og de små, de gamle og de unge J Tanker om hvad vi vil, hvad vi kan og ikke kan, hvad vi synes er sjovt, hvad der giver energi og ikke mindst, hvad der giver mening. Det er ikke sikkert, at vi er enige, men uanset hvad, så har vi det sjovt SAMMEN!

Vejen er lang - men hvad gør det, når den er sjov ...

 

Det er ikke småting man bliver udsat for, som hvalp her i huset J
Jeg træner lydighed med ham, og heldigvis har jeg adgang til kvalificeret træning og feedback hos vores kennel Brown Hunt. Det er guld værd, for man kan bakse med en øvelse, som bare ikke vil lykkedes, og så vupti J på træningsbanen med en god instruktør, så kan vi igen J

Lige nu rykker vi på baljen J men han mangler liiiige det sidste lille bitte stykke for at komme helt ind til knæet.

 

Men nu skal man jo ikke blive for kålhøgen og udfordre nemesis J men sit OG dæk er ved at være på plads med håndtegn J Ellers træner vi impulskontrol i mange udgaver, indkald med og uden distraktion, lineføring, kontaktøvelser, bakke med øjenkontakt, target-øvelser, sjov apportering, liv og død …

Han er fantastisk at arbejde med J han VIL og han KAN, og man kan se stor frustration hos ham, hvis jeg ikke har fortalt tydeligt nok, hvad det er jeg forlanger J

Vi glemmer heller ikke at være hvalp J og det er jo faktisk det, som det hele handler om J det skal være sjov indlæring samtidig med at det giver mening, hvis det bliver en sur pligt – så glem det! Nogle dage rykker det J og på andre dage er vi et par skridt tilbage, men vi kommer igen J

Hvis du kom på uanmeldt besøg her på matriklen, vil du nok se et par fjolser gå rundt med store smil på J Han er SÅ sjov, kærlig og charmerende J Den kærlige hundehvalp kan dog med et splitsekund, ændre sig til et monster med sylespidse tænder L Heldigvis er de episoder ved at være i aftagende, men det gør djævlens ondt når monstret hugger til.

Socialisering er også en meget vigtig del af træningen lige nu. SuperBrugsens indgangsparti giver anledning til mange kontakter, som rollator, knallert, cykler, biler, indkøbsvogne, BØRN J og mange søde mennesker, der gerne vil klappe og ae J Han tager det i stiv pote og holder alle fire ben på jorden J Det i sig selv er fantastisk J
 

Nå, men lydighed og andet er jo ikke eneste disciplin, som han skal mestre. Karl og DuKan træner spor, og også her er der mange facetter J

 

Han sporer super fint med forholdsvis lange spor, lagt med færtsko og stort set uden blod. Men for at de basale ting er på plads, bliver der lige nu trænet opstart, anskudssted og sårlejer. Det er vigtigt, at han ikke bare kan sætte snuden i sporet og finde skindet, men også at han ved HVORFOR han gør det J

Hverdagen i sig selv er en stor træningsseance J Vi har madritualer, hvor impulskontrollen bliver udfordret, blandt andet med Kira som distraktion J

Alene-hjemme-træning er ikke længere træning – det kan de J
DuKan er i bur og Kira i en kurv ved siden af. Nu er de så heller ikke alene hjemme i mange timer, det er max 4 – 5 timer om dagen, og det fungerer fantastisk J

Når jeg ser ’shelterets’ skæbne, så tænker jeg på hvordan en baggang ville kunne se ud ved hjemkomst L

Vi har altid hørt, at to hunde ikke er dobbeltarbejde J
Enig, det er det ikke, og så alligevel J
Lige nu er de adskilt meget af tiden, og luftning foregår også hver for sig. De er adskilt fordi, legen er for voldsom – og det går begge veje. Kira er ’desværre’ for sød og sætter ikke den lille på plads, når det er tiltrængt. Omvendt er hun også en rigtig drillepind, når han har meldt pas, så bliver det ikke respekteret.

Den vilde og ukontrollerede leg kan let betyde skader både på den gule og den sorte. Og har man én gang haft en hund med en 2’er på albuen, ja så tager man sine forholdsregler, så godt som man nu kan. For de har også stor glæde af hinanden – ingen tvivl om det J

 

Fra hvalp til hund er allerede begyndt ...

Jeg havde de bedste intentioner om, at bloggen skulle være stedet for opdateringer J Nuvel, det holdt så ikke længe J Men vi er kommet rigtig godt fra start J

Dukan har i den grad indtaget Syrenhaven og vi er ALLE TRE meget glade for ham J

Og ja, det passer faktisk. Kira synes at han er fantastisk – især at drille J men de to har fundet melodien, selvom de ofte må skilles, fordi det bliver for vildt – og det går begge veje. Det er selvfølgelig ikke idyl hele vejen, for der er både fordele og ulemper ved at have flere, men overvejende er det idyl. Morgenluftningen har jeg dog delt i to. Jeg var så naiv at tro, at med en jojo-line, så gik det hele nok. NEJ det går ikke - jeg må afsted to gange om morgenen, men så er der også fuldstændig tilstedeværelse for begge to, tid til træning og tid til nærvær J

Træningsmæssigt er vi også godt i gang:

Karl og Dukan træner spor – og i dag har de gået et spor på 250 meter – to knæk – uden blod – kun klove, hvor det er 1500 meter siden, at klovene fik blod på. De er super seje, og det er en stor fornøjelse at se den lille hale, som en antenne i luften og afsted på sporet J

Jeg træner lydighed og andet med ham i stor stil J 

Han er mega god til indkald J og så træner vi start på plads, balje, gå-pænt-i-snor, liv og død, kontakt, kontakt og atter kontakt J balance, sit og bliv, men dæk kan vi dælme ikke finde ud af J

Der er også masser af tid til at være hvalp J og den disciplin er han rigtig god til!
Men tiden sammen med Kira vægter meget højt og jeg er fuld af fortrøstning, for de to - de er bare så seje, har så meget glæde af hinanden og giver OS SÅ MANGE SMIL OG LYKKE i hverdagen!!

2 år siden sidste opdatering ...

Det er nemt og bekvemt at opdatere via FB, så måske derfor har bloggen ligget i dvale et par år J

I mellemtiden er Kira og Karl kommet i Schweissregisteret, hvor de gør et stort arbejde, både med trafik- og jagteftersøgninger. Lige her og nu hvor bukkejagten i DK er på sit højeste, er der stor aktivitet, men de er begge i deres absolutte es hver eneste gang telefonen ringer J

Men som den opmærksomme læser har set, har bloggen ændret navn til Mit liv med krudt og kugler J Det betyder selvfølgelig en familieforøgelse med en lille gul fantastisk Brown Hunter med navnet Dukan J

Han indtager Syrenhaven den 27. maj og hvis alt går vel, skal han også i Schweissregisteret sammen med Krudten J

Men først skal han have lov til at være hvalp J og ham og jeg skal sammen prøve kræfter med hvalpetræningen hos Pernille J Vi skal klikke, gå på baljer og meget mere J og jeg glæder mig så meget til at træne med ham J

Velkommen til Dukan J