Stop dyremishandling - luk mig UD ...

 

… det var helt klart Krudttøndens signaler, da vi landede i Klosterheden fredag eftermiddag :o)

Helle Døj og Søren Krabbe er et fantastisk makkerpar. De forstår altså mere end de fleste når vi snakker spor, og de har i den grad overskud til at give deres viden og erfaring videre til os andre. Så det var fantastisk at gå bagefter Karl og Krudttønden, i den pragtfulde skov med Søren som kommentator og stifinder.

Der blev lavet lidt om på rækkefølgen af spor, så da Karl hørte at han skulle gå et spor – lagt af Søren og tilegnet Helle og Kashmir – var det tydeligt, at han blegnede en smule :o) Han var på forhånd en smule nervøs og havde alle mulige overspringshandlinger i ærmet. Men nu stod vi der, midt i et skønt smukt område, hvor regnen havde stået ned i stænger og med råvildt og kronvildt i overtal :o))

 

Søren forklarer Karl hvor opstartsfirkanten er. Men på billedet ser man tydeligt, at Kira allerede har markeret det, selvom det efterfølgende skulle volde de to en del kvaler at komme ud af sporet.

Klosterheden er fantastisk, men for susen da også hvor Søren havde gået de mest mærkværdige steder på de høje stiletter. Det var tydeligt at mærke på alle hundene, at den megen nedbør drillede rigtig meget, og når så kronhjortene vader rundt på tværs af sporene, ja så er det bestemt ikke lettere :o)

Karl og Krudttønden gik et super godt spor. Der var masser af terrænskifte, wiedergange, knæk og sårlejer. På et tidspunkt siger Søren, at når vi kommer ud her, er det en stor fordel at have langskaftede gummistøvler på, for nu skal vi ud i en sø. Hmm, Henriette, Jørgen og jeg vælger at gå ud til grusvejen, men sørme om ikke Krudttønden finder sporet gennem vandet og langt om længe det eftertragtede skind, der får en ordentlig rusketur :o)

 

Et super spor Søren, så tak for det !

Men vi har jo også været en tur i Sverige på elgjagt :o)

Det var det mest pragtfulde oktobervejr at køre derop i. Fantastiske farver og ikke mindst den søde forventning til at komme tilbage til det dejlige røde svenskerhus. Christian kommer fredag aften og har sin skønne brune labrador Jing med. Vi er noget spændte på om de to, altså Jing og Krudttønden, skal holde fest hele natten. De leger, slås og knokler hele aftenen, men om natten – der har vi ro :o)

 

Den første jagtdag tegner godt. Det er koldt og klart, men inden det første drev er sat i gang omkring os i Ulvhult, siler regnen ned. Jing og Krudttønden går igennem sammen med klapperne (inklusiv Christian og Karl), og det gør de eksemplarisk. Det er Kira’s første drev overhovedet, så hun skal lige hen og hilse på, men ellers gjorde hun det fantastisk, iført sit fine nye reflekterende halsbånd (fra www.dummyshoppen.dk) :o)

Der blev kun skudt kvier og kalve i det første drev, altså ingen tyre endnu. Krudttønden bliver efterladt hjemme hos mig for at tørre, men er der overhovedet tegn på taknemmelighed for det? Ikke antydningen heraf! Hun var stik umulig og ville bare med ud igen, selvom det ville indebære at ligge våd og kold i en bil. Det varer dog ikke længe, så finder hun hurtigt frem til det lune tæppe foran brændovnen :o)

Årets elgjagt husker jeg nok mest som våd, våde hunde, vådt tøj og alligevel med højt humør :o)

For madtraditioner har vi mange af til elgjagten. Vi starter som regel med gule ærter den første dag, så følger de dejligste grillede ribben (Christian er grillmester), og på tredjedagen står den på oksehaler. Vi sidder mange om bordet i Bohult hos Bodil og Evert, så der er i den grad noget om snakken – hvor der er hjerterum er der husrum :o)

 

Holger og Johan skyder hver en tyr, så på anden dagen hænger der hele ni elge i slagtehuset. Det kan se lidt barbarisk ud, men det giver dejligt kød i fryseren, og selv om jeg godt kan være lidt dobbeltmoralsk, ja så kan jeg altså vældig godt lide at spise kødet :o)

 

Tekst og fotos: Lone Broch Lauritsen

 

Efterår betyder farver, jagt og Sverige

De mest fantastiske farver pryder naturbilledet i disse dage. Ikke mindst vores smukke hjertetræ i haven. Det har en helt enestående farve og en helt suveræn duft :0) Det er ærgerligt, at billeder ikke kan dufte, for så ville du opleve en herlig aroma som peberkager så det er en hel fornøjelse :0) Og selvom du har en lille have, kan du sagtens finde plads til et hjertetræ, som er så smukt hele året rundt.

 

Men efterår betyder også jagt. Manden min er på den første danske jagt i dag, men hvad med krudttønden? Er hun med? Nej, det er hun ikke. Det er alt alt for tidligt, så hun bliver hjemme hos mig. Hun har endnu ikke fundet ud af hvad det betyder når Karl finder det grønne tøj frem, men tro mig, den dag kommer, og så er jeg sendt tilbage på populær listen :0)

Og når vi siger jagt, ja så må jeg også nævne at Karl har været en tur i Canada for at skyde en Moose og en Mountain Goat. Og det må man sige at han gjorde med succes :0) Han har haft en fantastisk tur, ja sit livs tur, så jeg håber at han kan leve længe på den oplevelse, meeeen sådan går det nok ikke :0)

 

På denne årstid, med de efterhånden noget korte dage, står den mest på små spor og dummy træning om eftermiddagen for Karl og krudttønden. Men der er også stadig masser af træningsdage hos Pernille og Tommy, så de ligger ikke på den lade side:0) Det er begrænset hvad jeg når at være med til, så det må blive i weekenden at jeg slår til. Men når nu mørket kommer så tidligt og det er svært at orientere sig uden at hunden er viklet ind i en lyskæde, ja så er en hundesvømmehal en genial ting. Vi havde fået en gratis prøvetime hos Dortheasminde Hundesvømmehal, og jeg siger dig at det var et hit :0)

Efteråret betyder også Sverige og elgjagt :0) Det varer ikke så længe inden vi drager nordpå igen til vores dejlige lille røde svenskerhus. Det er altid hektiske, men dejlige dage, hvor elgjagten selvfølgelig er i højsædet, men den sociale del fylder nu også en hel del :0)

Vi glæder os til igen at komme på den anden side af Øresund til skovene, duftene, kantarellerne (hvis der stadig er nogle) og ikke mindst de herlige svenskere :0) Og denne gang får krudttønden lov til at strække ud. Hun skal nemlig for første gang i sit liv, gå igennem – gå på skallen – sammen med Karl. Så vent bare, den sorte stjerne, iført sit fine nye reflekshalsbånd, kommer tordnende over mose, skov og eng… ja jeg er spændt på om Karl kan følge med :0)