onsdag den 6. november 2013

Griseri på sporet ...

'At gå på ’Alle helgens’ jagt lyder måske lidt blasfemisk, men det er en ren kalenderøvelse, for at vi alle ved hvilken weekend vi snakker om J


’Allhelgona’ er den første weekend i november i Sverige og der står den på rådyrs jagt. Traditionen tro er første jagtdag om lørdagen i Skoga hos Jonas og Arne, med drivende hunde. Vejret er fuldstændig perfekt J en meget smuk november dag, hvor jægerne, der sidder på pas, har optimale forhold. Det er ikke en kæmpe jagt, blot 7 – 8 jægere, som dækker området, hvor hundene driver.
Krudten er selvfølge med Karl på passet J Sådan en dag er jeg fuldstændig uinteressant og hun værdiger mig knapt et blik – selvfølgelig undtaget når jeg giver hende mad J


Hundenes glammen høres, men de kommer ikke rigtig i nærheden. Pludselig hører Karl et voldsomt spektakel ved et stendige, som om en elg prøver at kommer over. Kira ligger årvågen med blikket fast rettet mod diget. Pludselig kommer 12 – 15 vildsvin farende over diget og Kira ligner én som ser en tennismatch, med hovedet kørende fra venstre mod højre i en uendelighed J Hun har aldrig set vildsvin før, men hun rører sig ikke ud af flækken, hun iagttager bare J
Det gør Karl så ikke. Adrenalinet synger i årerne, pulsen (og blodtrykket) er tårnhøj J men hvilken chance for at skyde et vildsvin. En af flokken stiller sig da også velvilligt op på toppen af stendiget. En chance – et skud – et vildsvin J Kira er stadig i fuldstændig balance, selvom der er skudt næsten over hovedet på hende J Karl er fuldstændig sikker i sin sag. Et hjerteskud, men vildsvinet løber stadig og det gør alle de andre også.
Rolig nu. Melding i radioen om at et vildsvin er skudt og ikke mange minutter efter lyder endnu et skud. Grisene er også kommet forbi Holger, så endnu et vildsvin kan ligge på paraden J

Men en sådan chance lader Karl ikke gå fra sig J Kira er i højt gear, men han vælger at lade hende gå på sporet af vildsvinet, som ikke kan have gået særligt langt. Hun starter i højt tempo med næsen dybt begravet i den svenske muld. Hun har dog lidt svært ved at udrede de mange færter fra de mange vildsvin, men til sidst løser hun gåden og går direkte på sporet J Hun behøver ikke at gå mange meter, for omkring 100 meter ude ligger grisen. Hun er i den grad observant og vælger at rejse børster, for man ved jo ikke lige med sådan et monster J Hun er på intet tidspunkt bange og vælger også at gå hen til grisen og puffe til den, for at være helt sikker. Super jagt og ikke mindst super træning, både hvad angår sporet men i den grad også RO på post J


De efterfølgende dage gav ikke noget jagtmæssigt, men så var der også tid til at træne et lille begynderspor med Linas lille sorte stjerne Bonnie J Karl havde lagt et 300 meter langt spor med masser af blod og med slæb af klov. Det begyndte imidlertid at regne, så vi var lidt nervøse for at sporet måske blev for svært for den urutinerede hvalp. Men men men J ingen grund til bekymring J Bonnie bliver ført af Flisa (Linas mama) og det gik helt forrygende J


På trods af det lange spor og det dårlige vejr, så klarede de to det super godt. Bonnie tager sporet rigtig flot og på et tidspunkt har Karl været så fræk at lægge sporet over en væltet træstamme. Ingen hindring J Bonnie-Buss klatrer målbevidst over og genoptager sporet J På et tidspunkt mister hun lidt pusten, men der skal blot en lille pause til, så er vi klar igen J Kloven bliver fundet i bedste stil, og de er klar til nye udfordringer J


Aftenen før vi skal hjem, sidder vi alle i Bohult og siger TAK for denne gang J men Hans vælger at sætte sig i grisetårnet omkring kl. 22, for han har set mange vildsvin på vildtkameraet de seneste dage. Vi har ikke mere end drejet tændingsnøglen og åbnet bildørene derhjemme, før vi hører skuddet. Okay, tilbage i bilen og hjælpe Hans med at slæbe et stort vildsvin ud J
Det var noget af en rådyrs jagt J men næserne blev i den grad testet af J