lørdag den 30. juni 2012

Tanker fra sidelinjen ...


Det er fantastiske og berigende artikler, som vi læser i Retrieveren. Men alle er fra aktive hundefører, men vi er også nogle hundeejere, der sidder på sidelinjen og følger den fantastiske retriever, som vi har som familiehund.
Personligt følger jeg meget med, ja jeg kan slet ikke lade være :0) For idet vi i familien har valgt kun at have en hund, er jeg jo degraderet som tilskuer, men men men ikke passiv tilskuer :0)

Vores otte måneders hvalp har været til træning diverse steder, og jeg følger troligt med. For hvis jeg ikke gør, ja så er jeg hægtet af vognen. I min verden er det guld værd at vide, hvad de forskellige øvelser og opgaver går ud på. Hvordan skal jeg ellers vide hvad jeg skal træne med guldklumpen, når vi går tur?

Lydighed, lydighed og lydighed, det må være ordene i de første måneder. Og lydighed er jo ikke blot en disciplin mellem hund og fører, nej det er absolut også en disciplin inden for hele familien.
Min opfordring til alle på sidelinjen er, at tage del i alt hvad der rører sig :0) Om det er træning, prøver, udstillinger, spor no matter what, så tag del i det. Alene af den grund, at vi får en mere harmonisk hund, når vi taler samme sprog.

Jeg elsker min retriever, hundefører (måske var det nævnt i den forkerte rækkefølge :0)) og alt hvad det medfører. Det er jo absolut frivilligt, om jeg vil tage del i den verden eller ej, men jeg ELSKER jo den verden. For jeg får så meget igen via indtryk, glæde, gode venskaber og så meget mere :0) Så kære dig på sidelinjen - kom med, kom ud af busken - det er så dejligt :0)
Wuu huu så går vi i luften :0)
Al begyndelse er svær, men vi prøver os frem. Jeg synes mange gange at jeg har noget på hjertet, og hvor kommer man lige af med det. Det gør man på en blog :0)