fredag den 6. september 2013

Den allerførste duejagt ...


Der er en første gang for alting, og i dag blev så Kiras første duejagt J
 
 

Det er ikke mange gange, nok måske kun en enkelt gang, at hun har været med på jagt. Men da Karl klirrer med nøglen til våbenskabet, og finder haglbøssen frem – ja så, ved damen hvad klokken har slået J Det er da utroligt, at så små ting som grønt tøj, nøgler osv. har indprentet sig så tydeligt på nethinden – det betyder JAGT J

Kim og Karl sætter skjul op og gør sig ellers klar til at vente. Men det der med at vente bag et skjul, ja det var altså ikke med i planen. Kira forstår intet af hvorfor der ikke sker noget med det samme.

Ro på – ro på – ro på. God træning at hun også skal lære at sidde bag skjulet og forholde sig i ro. Men det er dælme svært J så hun spiller lidt klovn i ventetiden.

Så sker der noget! Duerne begynder at komme ind over. Nogle bliver ramt og andre er heldige og lever videre. Kira bliver sendt på den første apportering. Hun drøner ud, men bliver lidt i tvivl med alle de der lokkeduer, der ligger rundt omkring. Den første lokkedue af plastik bliver samlet op, men uf nej – det går ikke, der må være noget bedre af kød og blod. Videre til en rigtig due og så tilbage igen J

Al begyndelse er svær J men hun gjorde det super godt! Der er ingen tvivl om at hun har jagtpotentialet i sig, det er måske mere spørgsmålet om at få det dæmpet lidt J  

Det med begrænsning træner de ved, at hun kun får lov til at hente hver anden fugl, nemlig dem der falder uden for lokkerne, resten henter Karl. Hun bliver også sat af uden for skjulet, så hun kan se hvad der sker, eller hun går fri ved fod ud mellem lokkerne, for så at blive sat af, mens Karl går tilbage. Senere bliver hun kaldt hjem, ind imellem lokkerne og døde duer. UHA - det er noget der trækker tænder ud!

Efter jagten får hun tilbudt en tår vand, men nej tak, det har hun ikke tid til, der er jo stadig duer i luften J Men de bestemmer sig nu for, at det er nok for i dag. 12 duer er vel også OK J

Vel hjemme igen viser hun at det har været tre hårde timer. Vanddepoterne bliver fyldt op, et par håndfulde mad på græsplænen bliver det også til, men så er der også dømt morfar i hundekurven J