Apportering på Langeland ...

 

Meget spændte og i øs pjask plask regnvejr, kører vi mod sydhavsøerne, hvor Krudten skal til sin første apporteringsprøve i DJF regi.

Hun har mildest talt haft en dårlig vildtbehandling, men med træning, træning og atter træning, og også træning af relationen hund og fører imellem, er det blevet meget bedre J

Langeland er smuk og idyllisk, men man ser det bare ikke når det står ned i stænger. Prøven er sat til kl. 13, så sandwicher er smurt, så vi kan sidde ved vandet og nyde dem. Hmmmm, ved vandet ja, men siddende i bilen med udsigt til regnvåde ruder.

Nå, man dør jo heller ikke af at blive våd, så på med regntøjet og af sted til prøven.

Som vi går ned ad grusvejen til prøvestedet, holder regnen inde. Så kan vi se, at det er et meget smukt område, som tilhører Skovsgård Gods, og arrangørerne har alt klappet og klart J
På det syngende langelandske sprog bliver vi budt velkommen og vi stiller i en rundkreds med 8 hunde; 6 labber og 2 ruhår.

En deltager er allerede gået i gang, for han skal åbenbart nå et fly, fair nok J
Karl og Krudten har katalog nr. 2, så der går ikke lang tid før de er i vælten.
Den første post er en dobbeltmarkering på land. Duerne bliver kastet og skuddene lyder, men det er en meget dårlig kaster og med bakket grøn baggrund, hvor duerne ikke kommer over hovedhøjde  – selv jeg, med mine tøsekast kan gøre det bedre J
Desværre bliver han ikke korrigeret i løbet af prøven, så alle hunde har meget svært ved at markere de meget lavt kastede duer.

Men Krudten er tændt!
Hurtig ud og hjem med den første due i bedste stil. Den næste tager dog lidt længere tid, men max point er dog hjemme J

 

Den næste post er på vand. Her er der ikke mulighed for at være tilskuer, da området til vandet er meget begrænset og smalt. OK med mig, for jeg er faktisk mere nervøs end både hund og fører, så jeg står og venter ved det smukke bindingsværkshus.

Efter kort tid kommer de to gående mod mig. Karl ligner nærmest en ruhår i ansigtsudtryk og jeg tænker, åh nej nu blev det et nul og så farvel L

Det gjorde det så ikke J De fik trukket 2 point, fordi Krudten lige skulle vise dommeren, som stod ved siden af Karl, at hun havde duen med hjem. Og nå ja, nu havde han jo set den, så kunne hun lige så godt lægge den på jorden og ryste sig godt og grundigt op af ham L Var far skuffet? JA J

 

 

Tredje og sidste post er til udlagt kanin. Ups, det har vi ikke trænet. De har kun trænet med kanin, hvor hun har set udlægningsstedet. Prøvelederen kalder på mig og siger, at jeg gerne må komme hen og se. Nej tak, jeg skal ikke have forstyrret noget som helst, så jeg holder mig pænt i baggrunden J

 

Hun finder hurtigt retningen, kredser om kaninen, men kan ikke finde fært. Det viser sig, at stort set alle hundene havde det problem. Men lige pludselig stopper hun op og sørme så, om der ikke ligger en kanin. Hjem i en fart og igen med max point J

Når det er gået så godt, er det en dejlig fornemmelse at stå ved parolen i solskin J  De blev ikke bedste hund, men de blev kun overgået af én, som fik 29 point.

Det blev en super dag på mange måder. De to stjerner har tilsyneladende fået brudt et kedeligt mønster og de har igen glæde ved at arbejde sammen og med hinanden J