søndag den 7. april 2013

Så er der vandgang ...



Jeg ved det godt – det er alt for længe siden at jeg har opdateret! Og der er sket mange ting siden sidst.

Vi har prøvet kræfter med skue og udstilling, og det var så med blandede resultater, så det hopper vi let og elegant henover J

Vi har også været til sportræf i Husby Klitplantage med alle de andre spornørder. Helle Døj og Søren Krabbe havde arrangeret en fantastisk weekend med finurlige spor på kryds og på tværs og med slange J Det er altid super dejligt at være sammen med jer, hvor det er tilladt at snakke hund og nørde helt vildt J
 

Og så var der jo også lige en påsketur til Sverige J

Som altid er det en fornøjelse at komme op til vores lille paradis. Vi bruger en del tid på at træne hund, for vi har optimale forhold til det. Dog var der stadig is på søen, så det blev desværre ikke til apporteringer fra vand.

Påskelørdag står den altid på lerdueskydning i Bohult. Karl trænede apporteringer under skydningen, og det var i den grad super træning. Men det var så sjovt at se, når hun kiggede på at lerduerne fløj og puf – så var de væk – meget meget mærkeligt, ingenting at apportere J
 

Træningen med Krudttønden er også inde i et stabilt leje, hvis man kan sige det sådan. Hun udvikler sig hele tiden, så bekymringerne med dummyer er ved at være slut, og vildtbehandlingen ser efterhånden også godt ud. Det fik vi bevis for i mandags, hvor der var træning i Frederikshåb Plantage. Jeg så kun det frie søge, og hold da helt kæft hvor er de fantastiske alle sammen J Det er imponerende hvad de allerede kan i deres unge alder.
 
 

I går gik turen igen til Frederikshåb Plantage for at træne lidt med vildt og med dummyer. Men hun er efterhånden ikke nem at narre J Når vi går og Karl sakker lidt bagud, for at droppe et stykke vildt, som hun skal sendes tilbage for at hente, ja så har hun allerede luret hvad han har gang i J Hun er ved at blive rigtig god til at markere, og finder dummyer i det mest uvejsomme terræn. Det indebærer så også, at hun får skrammer. Jeg sad og kælede med hende i går morges, og fandt noget af et sår og ar på indersiden af det ene lår. Hm men det er jo at forvente når hun er som hun er – fuld knald på uanset terræn J

På socialiseringssiden er hun også blevet meget meget bedre, hvilket vil sige at krudten er dampet lidt af J Men vi kan godt mærke at hun er alene-hund, så hun har et stort behov for socialisering, når hun ser andre hunde – og børn J

Min niece Tanja med mand og børn, stillede så velvilligt op for at udfordre hende, og det gik over al forventning – både med hund og børn J De små distraktioner var guld værd.
 

I dag stod den først på en overdådig og fantastisk brunch hos Karls søster. Propmætte måtte vi ud at have noget luft, og også tjekke om der stadig var is på søerne, eller om vi kunne prøve med noget vandarbejde.
Foråret må alligevel have sneget sig ind på os, for der var ingen is overhovedet i søerne. Det var med nogen nervøsitet at Karl skridtede af ned til vandet, tæt forfulgt af en meget tændt og opsat sort labrador. Ved de første apporteringer skulle hun nødes ud i vandet og smed da også den første dummy for at ryste sig. Men så kom der fart over feltet og hun apporterede dummyer og and i bedste stil. Jeg kunne ligefrem høre lettelsens suk fra Karl, at YES nu kan vi komme videre!