En sten på vejen blev ryddet …

Når vi har med dyr at gøre, er der aldrig noget, der er sikkert. Man kan ikke planlægge, at nu går prøven sådan, hvis hun bare gør dette og hint. Det er i medgang og modgang, som i det bedste ægteskab J

 

Vores lille sorte stjerne er så dygtig, alsidig og ikke mindst underholdende J men det har alligevel været noget op ad bakke, siden vi betrådte markprøveverdenen.

Vi var så naive at tro, at det var ’piece of cake’ at få en 1. præmie i Begynderklassen. Men naiviteten forlod os hurtigt, da realiteterne blev virkelighed.

Karl har i den grad været ihærdig. De har trænet og trænet, og han har endda lyttet til fornuft, når kloge ord er blevet sagt J Kropssprog er en af de ting, der har stor betydning for hundens præstation og lyst til at arbejde. Karl har nogle gange lignet en sur og gnaven Ruhår, og hvem har lige lyst til at komme i karambolage med sådan én J Men nu har Karl’s kropssprog jo ikke hele skylden for, at Kira’s svage punkt har været det frie søg. Der er mange ting, der spiller ind, men det er også et problem, der er til at arbejde med. Og det har de gjort J

Efter et par nederlag - nej det kan man vist ikke kalde det, det var nærmere en omvej. En omvej hvor man bliver klogere, hunden og føreren får mere erfaring og samarbejdet bliver stærkere.

 

Men omvejen førte os til Sorø J

En fantastisk morgen (hvor jeg sov det meste af tiden J) men jeg nåede da at se en smuk solbeskinnet Storebæltsbro J og Lene Meisner, der susede forbi i sit røde lyn J

Arrangementet i Sorø bestod både af Brugsprøve, Markprøver, Udstilling og Kvalifikationsprøve. Altså noget af et tilløbsstykke J På P-pladsen ser vi at Brown Hunterne er ankommet og sørme om ikke også Møn-banden er der J Det sociale i løbet af dagen er guld værd. Det bliver til mange gode snakke på tværs af spor, hingstekåring, markprøver, juicer, træning og så meget mere J

 

Karl og Krudttønden har katalog nr. 1. Så efter en lidt forsinket, men yderst velsunget parole J går det ned til ventelinjen. Men fair nok, der kommer lige et par hjælpere ind før dem, så logistikken kan gå op. Jeg går aldrig med på deres prøver, da jeg ikke vil være skyld i at Krudten lige vil vise mig et stykke vildt. Så beretningerne her er altid på 2. hånd J

Nå, men nu er det nu. Karl og Kira bliver hentet og ført frem til den første markering. Der er meget høj vegetation, men det plejer at være godt terræn for dem.

Og der er heller ingen slinger i valsen. Både 1. og 2. markering hedder lige ud og hjem. Det samme ved vandmarkeringen, god svømmer og hjem til føreren. Pyh ha J så langt så godt.

Så kommer vi til det dersens frie søg. Kan I allerede mærke at Karls skuldre bliver løftet en anelse? Hvordan skal det dog gå? Heldigvis er det et forholdsvis lukket søg, hvor Kira skal ’dykke ned’ i vegetationen for at tage vildtet. Det betyder, at hun ikke tager samme kontakt til Karl, som hvis det var et helt åbent frit søg på fx en græsmark.

Den eneste fejl hun laver er, at hun tøver en kende ved den første kanin. Men hun tager den og kommer fluks retur. Resten af vildtet bliver plukket spontant. Hun søger i god fart og kommer rundt i hele området J

Jeg står med flaksende sommerfugle i maven, krydsede fingre og et kys på vielsesringen J Er man overtroisk – måske en lille bitte smule J

Dommeren skridter ned ad grusvejen. De to stjerner får en super god kritik, og som før nævnt – det eneste kritikpunkt er den første tøven ved kanin. Tilbageholdt åndedræt, hvad bliver præmieringen? Dommer Jan Hansen ønsker tillykke med en 1. præmie J

 

Oppe i Norge der boede tre trolde ...

Hvor skal man ende og begynde efter sådan en dejlig semester J

Men jeg ved det godt, for højdepunktet i denne ferie var en tur til Norge for at gå spor. Vi har planlagt det længe og fået datoerne 20. og 21. juli til at passe med to sporprøver i ’nogenlunde’ nærhed af hinanden.

Torsdag den 18. juli klokken meget tidligt kører vi mod nord. Det er knapt at vi har fået øjne, men vi har også mange timers kørsel foran os. Randsverk som ligger ca. 100 km. nord for Fagernes er endemålet og sådan cirka 10 timer senere lander vi ved vores campinghytte. Det er super vejr – lidt køligt, men vi er jo også næsten over trægrænsen.

 

Vi har været lidt bekymrede for hvordan Krudttønden vil te sig på en campingplads. Men endnu engang overrasker hun J Vi pakker ud og pludselig hører vi en pludren og høje hvin fra naboens 2-årige lille pige, der er kravlet ind i buret til Kira. Men der er ingen fare, for de to forstår hinanden fuldt ud trods sprogbarrierer  J

Lørdag kl. 10 skal vi stille til prøven hos Jetta Hundeklubb. Vi er i god tid, men det viser sig at arrangørerne allerede er gået i gang og har sendt de første ekvipager ud, da solen allerede er ved at tage magt. Lidt efter kl. 10 bliver vi (3 ekvipager) bedt om at køre til et område syd for Randsverk. Området er knastørt og solen bager. Spor nr. 2 bliver kaldt frem og det er Karl og Krudttønden J

 

 

Dommeren, der er en ældre herre og stifinderen hilser på, og viser anskudsstedet. Det har Krudten længe fotograferet og hun er bare klar. Karl er rolig, sætter hende af og gør linen klar. Men Kira bliver fem meter lang og snuser til anskudsstedet J Dommer og stifinder vender sig om og griner smørret J

Så er de i gang, men lige pludselig stivner den lille sorte. Knastør renlav – som en juledekoration ved påsketid – er ikke vanlig kost. Hun tager bestik af situationen, og vælger at det ikke er farligt at gå i. Hun går som en drøm med knæk, blodophold og sårlejer, men tempoet er højt, hvilket dommeren kommenterer. 15 minutter senere står hun med ’skanken’ og så er der fest J

Ventetid er det værste i verden. Sporet er fejlfrit, men hvad siger dommeren?
Det bliver til en 2. præmie på grund af tempoet. ØV, selv om det er en super flot præstation, så bliver man lidt ærgerlig, når nu sporet var så fint. Nå, men vi takker af og kører de tre timer mod syd til Løten, hvor endnu en prøve venter J

 

Til historien hører, at parkeringspladsen ved hotellet i Løten ligger ved siden af et område, hvor rigtig mange østeuropæiske lastbiler holder parkeret. Karl vælger at sove i bilen sammen med Kira, da hunde ikke er ønsket på hotelværelset L Så da det banker på døren, lige efter solen er stået op, ser jeg en sammenkrøbet og forfrossen mand stå uden for – men missionen er lykkedes J Mand, hund og bil er intakte. Morgenbuffeten bliver indtaget og lykkeligvis får jeg taget en lille tube smørost for meget. Karl kigger på den og siger: ”Det er lige en Helle Døj guffer” J Så vi runderer lige buffeten endnu engang og snupper et par tuber smøroste og kaviar med i lommen. Det viser sig senere, at Krudttønden nærmest kan stå på hovedet, hvis hun får et par slik af kaviaren J

Søndag er der endnu et spor ved Hedmark Dachshund Klubb. Andre danskere er også tilmeldt og det viser sig at være kendte ansigter J 36 ekvipager skal til, og hundene er opdelt, så det er de langbenede mod de kortbenede J Det er atter en varm dag, og Karl bliver rigtig glad da de trækker spor nummer 1. Knastør granskov, med tryk på knastør er opstarten. Denne gang er det en ung kvindelig dommer, så vi må bare håbe at hun kan følge med J

 

Der er ingen dikkedarer. Snuden i anskudsstedet og så er der stram line. Karl prøver ellers at holde hende i lidt kortere line for at sænke farten, men det virker tilsyneladende ikke. Efter en tur gennem gran, mose, eng, mark osv. og 13 minutter senere, står Krudttønden atter med ’skanken’. Arghh tempoet bliver måske igen et problem. Vi snakker om hvornår vi igen kan tage til Norge, for med 2. præmien in mente fra i går, ja så tror vi måske ikke rigtig på det.

Lykkeligvis J er denne dommer af en anden mening. Hun har kun lovprisninger – bortset fra tempoet – så det bliver en flot 1. præmie og bedste ekvipage på hendes hold J Selvom der er syv timers kørsel foran os, kan vi næsten flyve J

 

 

Resten af ferien har vi selvfølgelig tilbragt ved vores dejlige hus i Ulvhult J hvor vi har det bedste sociale netværk, som man kan ønske sig. Det blev også til et lille visit fra Kenneth, Christina, Josefine og Marley, som nåede at hilse på søde hundehvalpe og ride på Linda’s rolige heste J

 

 

Og der er selvfølgelig også plads til hundetræning J

Vi har verdens bedste terræn at træne hund på, både på vand og til lands – og næsten i luften J

 

 

 

 

En dejlig ferie er brugt, og der venter nye udfordringer lige om hjørnet J