Når sporet bliver virkelighed …

 Den sidste sødmefulde julesang er knap nok forstummet, før vi vågner op til 1. juledag og forventningsfulde vender kompasset mod Sverige. Dejlige dovne dage venter foran os J

Vejret er ikke helt med os. Det regner og der ligger et tungt skydække hen over landskabet, og den smukke hvide sne er på kraftig retur. På 3. juledag står den på en lille slyngeljagt i Skoga hos Jonas. Karl skutter sig, og kigger ud på den silende regn. Han har valgt at tage Kira med, så hun om ikke andet får lidt socialisering.

Jægerne bliver sat på post, og Holger og Flisan slipper deres drevere løs. Og det er ikke ’hr-hvem-som-helst’ drevere vi her snakker om. De to har den pt. mest succesfulde dreverkennel i Halland, også kaldet Kullajägarns Kennel. Dejligt med seriøse opdrættere!

Men tilbage til jagten. Hundene driver et stykke tid, og en af dem får da også 3 rådyr til at passere forbi Arne. Men uheldigvis er vinklen for spids, så han rammer et lam fortil, men den springer videre. Dreveren snuser lidt rundt i anskudsstedet, men vælger så at springe efter de 2 andre levende dyr. Men nu har vi jo en lille sort sporhund siddende forventningsfuld i bilen, så Karl kører hjem efter sporudstyret så Kira kan prøve lykken.

 

Hun har lidt besvær med opstarten. Der er ingen schweiss, men et virvar af spor, da lammet er skudt med hagl. Men lige pludselig sætter hun næsen beslutsomt i jorden, og linen bliver stram. De skal ikke gå langt, for de finder det døde lam ude på de 100 meter.  Karl animerer hende til at tage dyret i halsen, og det får da også en ordentlig rusketur. Den uheldige jæger er fulgt med hele vejen, og selv om han er glad for at se at lammet ligger dødt, udbryder han: ”Akta køttet, akta køttet!!!” da han ser Krudttøndens ihærdige forsøg på at ombringe dyret endnu engang.

Det var jo ikke de store udfordringer i selve sporet, men det er alligevel super træning – for dem begge. Så det er en meget stolt og ivrig hundefører, der ringer til mig og fortæller om den lille sorte stjernes præstationer. Han har helt glemt at det er dårligt vejr, og at regndråberne har løbet ned ad nakken J

 

Endelig bliver det opholdsvejr og solen skinner dejligt på det svenske landskab. Sådan en dag må selvfølgelig ikke gå til spilde, så vi pakker bilen med hund og dummyer og kører til Bohult. Karl har i store vendinger fortalt Evert, hvor sej den lille sorte er til markeringer og dirigeringer. Ja ja Karl, så må du jo også bevise at der er noget om snakken J