Bøgen springer ud i august

På en meget tidlig lørdag morgen starter vi Golfen og kører mod Rold Skov. En smuk rød solopgang af de sjældne viser sig på himlen, og det sætter yderligere humøret lidt op. Altså hos os med 2 ben, for hende med de 4 ben, har rullet sig sammen og snorker videre på den trange plads ved mine fødder. Det er ikke optimale pladsforhold, men når nu Astraen har valgt at strejke, må vi jo 'nøjes' med Krone 2.

Da vi kører ind i området i Rold, bliver Karl mere og mere tavs for til sidst at mumle: "Uha, her stinker langt væk af meget vildt". Og ja, Rold Skov er kendt for sin store bestand af kronvildt, og så er der også masser af råvildt, grævlinge og ræve. Så hans bekymringer er vist reelle nok, eller også prøver han bare på at finde undskyldninger hvis det nu ikke går.

Men vejret kan han ikke bruge som undskyldning. Det er simpelthen perfekte vejrforhold til spor; ingen regn, ikke for koldt, ikke for varmt og en sol, der er ved at varme skovbunden op.

21 hunde og fører står spændte ved parolen, for at få at vide hvornår det er deres tur. Der er 7 hunde på hold 1, som alle skal gå 400 m/20 timers spor. Karl og Kira får spor 2, så dommer, stifinder og de 3 første ekvipager kører mod Rold Nørreskov.

Der går ikke lang tid før spor 1 er tilbage. Han har smukke bøgegrene med, men har desværre haft tab.

Så er det 'os'. Og ja, selv om jeg ikke går med på sporet, på grund af min balance, så tro mig, sommerfuglene i min mave flakser også rundt, og ventetiden kan være ulidelig. Jeg ser ryggene af de 3 herrer og en lille sort hale, der forsvinder i det høje græs over en lille bakke. Jeg venter sammen med spor 3, der er meget talende dame, men jeg kan simpelthen ikke koncentrere mig om hvad hun siger. Hun opgiver da også på et tidspunkt og begynder at gøre sin beagle klar.

Endelig hører jeg stemmer, der nærmer sig. Der er kun gået godt 20 minutter og jeg spejder spændt mod skovkanten. De ser alle 3 tilfredse ud og jubi - bøgen er sprunget ud i august :o)

Karl fortæller da også, at det har været et godt spor, men med masser af færtafledning og bukkeskrab i opstartsfirkanten. Men det tacklede den lille sorte stjerne perfekt. Dommeren kom hen til mig og sagde, at jeg godt kunne ærgre mig over ikke at være gået med, for det var længe siden, at han havde set så flot hundearbejde og så god en ekvipage. Pyha så smelter hjertet da helt og smilet går fra det ene øre til det andet. Men hun er også en mageløs lille hund. Hun er så tændt når hun er på sporet, hun arbejder, knokler og løser opgaven perfekt. Når så hun står ved sporslut og skindet har fået en ordentlig rusketur, ja så bliver stand-by knappen tændt når retrieverlinen kommer på.

Vi ved at det er gået godt. De har ikke haft tab, bambi er fundet og kun rosende ord. Men alligevel står man og venter spændt ved den afsluttende parole. Men vi bliver ikke skuffede. Det bliver en meget, meget flot og fortjent 1. præmie til en hund på kun 10 måneder, som dommeren siger. 29 point ud af 30 mulige, det må da siges at være i orden.

Luskebusken alias Karl fortæller det ikke til ret mange, når han har booket en prøve. Så det er med stor fornøjelse at jeg finder mobilen frem for at sende den glædelige nyhed til kennelmutter. Tak Pernille for vores lille sorte stjerne ❤

Champ, kantareller og kalas :0)

Glæden og forventningerne er altid tårnhøje når vi vender kompasset og kører mod Sverige, og i år var ingen undtagelse. Bare glæden ved at dufte skoven, se råen med sine lam og søerne glitrer i solskinnet. Og så det dejlige syn af vores lille røde svensker hus, og det knaser forventningsfuldt når vi kører ind på grusvejen. Sverige er i den grad et spørgsmål om sanser og indtryk.

3 dejlige lange uger lå foran os. Den første uge er altid sat af til praktiske gøremål og så selvfølgelig masser af tid til det sociale, specielt i Bohult :0) Søndag den 22. juli fylder krudttønden 9 måneder - samme dag vælger hun selvfølgelig at komme i sin første løbetid. Men dagen udløser også adgangsbillet til at gå championatspor i Sverige, hvis man på forhånd har anlægsprøven, fx en 1. præmie på 400 m/3 timer hjemmefra.

Også her er forventningerne tårnhøje, for den lille sorte krudttønde har vist rigtig gode takter på træningssporene, som er noget anderledes fra de danske spor. 9 måneder og 1 dag gammel stiller hun på sit første spor :0) Svenskerne har fortalt os, at sporene er blevet reviderede og sværhedsgraden hævet, blandt andet med blodophold i wiedergangen. Uha, måske vi har indladt os på et område i en al for tidlig alder, men på med sporlinen, for vi har allerede bestilt 4 spor lige i rap.

Men krudttønden er ikke nem at dupere, så hun sporer røven ud af buskerne på det første spor :0) Finder anskudsstedet perfekt, sætter snuden i sporet og klarer diverse blodophold og knæk til ug. Skudtesten er heller ikke noget problem, og hun suser det sidste stykke vej til elgkloven, stopuret siger 13 minutter :0) Dommeren nikker anerkendende og det udløser da også en 1. præmie med hæderspris :0) mageløs lille Brown Hunter med en lige så mageløs hundefører i den anden ende af linen!

Okay, så er vi på sporet! På alle 4 spor går hun og Karl blændende, så det bliver til 4 stk. 1. præmier, heraf 2 med hæderspris :0) og det udløste den fornemme titel SEVCH - svensk vildtspor champion! Vi er så stolte af vores lille krudttønde, der i den grad viser personlighed, men også er blevet meget roligere og harmonisk.

Semester i det svenske består også af meget andet. Jeg jagter rundt i de svenske skove efter den herlige gudespise - kantareller, iført nyindkøbt svampekniv og kurv :0) Gæster fra Danmark har vi selvfølgelig også tid til. I år kom familien Baltsersen på besøg, og det meste af tiden blev brugt på Hallasjöen, hvor der blev fanget fisk, ikke i stride strømme, men alligevel...

Familien Sørensen fandt også vej til Ulvhult, men vi har desværre det problem at Isabella og Natasja ikke er så begejstrede for dyr :o( Det er lidt øv, for de kunne bare have det så godt sammen.

Ferien sluttede med en herlig sommerfest i Bohult. Hele familien Svensson havde været på stikkerne, og havde i den grad fået noget af et kalas stablet på benene :0) Der var mad og drikke, så det rakte til alle, og specielt Holger og Flisans vildsvinebøffer var fantastiske :0)

Ja, vi er i den grad priviligerede, at have et så herligt netværk i det svenske :0)