En meget tidlig søndag morgen kører Astraen mod nord. GPS’ en er indstillet til et fantastisk område i nærheden af Struer, også kaldet Klosterheden. Kært barn har som bekendt mange navne, og også her: Klosterhimlen eller Klosterhelvedet – alt efter hvordan sporet går J Området er også kendt for sin store bestand af kronvildt og råvildt. Alle hundeføreres skræk, men der er ikke meget at gøre ved det, når sporet er lagt.
DMI blev tjekket mange gange i løbet af ugen J Giver det regn efter sporet er lagt, hvad med blæsten, bliver det det for varmt, ja spørgsmålene er mange og vejret uforudsigeligt J Det gav ingen regn, men det blæste en halv pelikan. Og har det så reelt nogen betydning?
Nå, men efter små to timers kørsel, lander vi ved en vigeplads lige op til Ege-haven, med ældgamle krogede træer, der danner en fantastisk baggrund for dagens championatsporprøve.
Sporene skal trækkes. Der er 10 spor til 2 dommere. Karl og Kira trækker Brian Seitzberg med Helle Døj som stifinder og får spor nr. 4.
Der er selvfølgelig ventetid på prøverne, men de bliver tilbragt i herligt selskab med pragtfulde mennesker, som har samme interesser som én selv J Mange ting bliver vendt og drejet, mens vi venter på resultaterne fra sporene. Og der bliver ganske givet også fortalte mange røverhistorier, i stil med dem fra lystfiskerne J
Det første spor på vores ’hold’ er Helle Døj og brormand Brown Hunt’s Kashmir, og vi hører heldigvis, at de er kommet igennem uden tab. Linjen er lagt J
Endelige bliver det Karl og Krudttøndens tur, og vi bliver eskorteret ud til yderkanten af skoven hvor sporet starter - så er det nu J
Hun sporer rigtig godt i dag. Hun er ikke på et eneste tidspunkt mere end 8 meter fra sporet og løser problemerne. Der er megen afledningsfært – og sammen med den heftige vind – får de deres at se til J men der er ikke panik på noget tidspunkt. Og dog J Karl har vandflasken i lommen, og da han vælger at nu er der drikkepause, har han tabt flasken. Han kigger sig febrilsk omkring, indtil dommeren, med et smøret smil løfter flasken og siger: Er det den her du mangler?
Pyh ha J drikkepause bliver det så, men Krudten er lidt ukoncentreret, for det viser sig at hun sidder midt i knækket til wiedergangen (75 meter fra sporslut). Hun skal bare videre, så skrot den drikkepause og lad os komme til sporslut J
Det er fantastisk at høre jagthornet i den stille skov, skindet blive rusket for enden af sporet af en entusiastisk lille sort labrador og så en hundefører med dejlige lysende grangrene i hånden, som bevidner at målet er nået J
Tilbage igen til ’lejren’ hvor det er fuldstændig fantastisk, at alle kan glæde sig over andres præstationer. På sporene har vi aldrig oplevet misundelse og jantelov, og det er da i sig selv guld værd J
Men vi må jo ikke gå ned på udstyret J Pia Rex og Lena Nørgaard havde bilen fyldt op med fantastiske hunde, men også grejet til nylavet stempelkaffe, som gavmildt blev delt ud til alle trængende J
Og så til præmieringen 
Tillykke med en 1. præmie til Karl og Krudttønden og favorit stifinderen får et knus J
Og for susen da, det blev også til en 3. vinder J
Tak for en super dag, hvor det heldigvis gav mange præmieringer J
Ikke mindst til bror Kashmir, som også fik en flot 1. præmie og blev 4. vinder.
Men endnu mere tillykke til Lena og Brown Hunt's Bine, som fik deres sidste pind i championatet. De skal dog lige vende udstillingsringen og have et 'Good' - men helt ærligt, hun er da bare en drøm hende Bine, så det bliver da uden problemer J
