Mit liv med Krudten og Dukanen ...: Oppe i Norge der boede tre trolde ...

Hvor skal man ende og begynde efter sådan en dejlig semester J

Men jeg ved det godt, for højdepunktet i denne ferie var en tur til Norge for at gå spor. Vi har planlagt det længe og fået datoerne 20. og 21. juli til at passe med to sporprøver i ’nogenlunde’ nærhed af hinanden.

Torsdag den 18. juli klokken meget tidligt kører vi mod nord. Det er knapt at vi har fået øjne, men vi har også mange timers kørsel foran os. Randsverk som ligger ca. 100 km. nord for Fagernes er endemålet og sådan cirka 10 timer senere lander vi ved vores campinghytte. Det er super vejr – lidt køligt, men vi er jo også næsten over trægrænsen.

Vi har været lidt bekymrede for hvordan Krudttønden vil te sig på en campingplads. Men endnu engang overrasker hun J Vi pakker ud og pludselig hører vi en pludren og høje hvin fra naboens 2-årige lille pige, der er kravlet ind i buret til Kira. Men der er ingen fare, for de to forstår hinanden fuldt ud trods sprogbarrierer J

Lørdag kl. 10 skal vi stille til prøven hos Jetta Hundeklubb. Vi er i god tid, men det viser sig at arrangørerne allerede er gået i gang og har sendt de første ekvipager ud, da solen allerede er ved at tage magt. Lidt efter kl. 10 bliver vi (3 ekvipager) bedt om at køre til et område syd for Randsverk. Området er knastørt og solen bager. Spor nr. 2 bliver kaldt frem og det er Karl og Krudttønden J

Dommeren, der er en ældre herre og stifinderen hilser på, og viser anskudsstedet. Det har Krudten længe fotograferet og hun er bare klar. Karl er rolig, sætter hende af og gør linen klar. Men Kira bliver fem meter lang og snuser til anskudsstedet J Dommer og stifinder vender sig om og griner smørret J

Så er de i gang, men lige pludselig stivner den lille sorte. Knastør renlav – som en juledekoration ved påsketid – er ikke vanlig kost. Hun tager bestik af situationen, og vælger at det ikke er farligt at gå i. Hun går som en drøm med knæk, blodophold og sårlejer, men tempoet er højt, hvilket dommeren kommenterer. 15 minutter senere står hun med ’skanken’ og så er der fest J

Ventetid er det værste i verden. Sporet er fejlfrit, men hvad siger dommeren?
Det bliver til en 2. præmie på grund af tempoet. ØV, selv om det er en super flot præstation, så bliver man lidt ærgerlig, når nu sporet var så fint. Nå, men vi takker af og kører de tre timer mod syd til Løten, hvor endnu en prøve venter J

Til historien hører, at parkeringspladsen ved hotellet i Løten ligger ved siden af et område, hvor rigtig mange østeuropæiske lastbiler holder parkeret. Karl vælger at sove i bilen sammen med Kira, da hunde ikke er ønsket på hotelværelset L Så da det banker på døren, lige efter solen er stået op, ser jeg en sammenkrøbet og forfrossen mand stå uden for – men missionen er lykkedes J Mand, hund og bil er intakte. Morgenbuffeten bliver indtaget og lykkeligvis får jeg taget en lille tube smørost for meget. Karl kigger på den og siger: ”Det er lige en Helle Døj guffer” J Så vi runderer lige buffeten endnu engang og snupper et par tuber smøroste og kaviar med i lommen. Det viser sig senere, at Krudttønden nærmest kan stå på hovedet, hvis hun får et par slik af kaviaren J

Søndag er der endnu et spor ved Hedmark Dachshund Klubb. Andre danskere er også tilmeldt og det viser sig at være kendte ansigter J 36 ekvipager skal til, og hundene er opdelt, så det er de langbenede mod de kortbenede J Det er atter en varm dag, og Karl bliver rigtig glad da de trækker spor nummer 1. Knastør granskov, med tryk på knastør er opstarten. Denne gang er det en ung kvindelig dommer, så vi må bare håbe at hun kan følge med J

Der er ingen dikkedarer. Snuden i anskudsstedet og så er der stram line. Karl prøver ellers at holde hende i lidt kortere line for at sænke farten, men det virker tilsyneladende ikke. Efter en tur gennem gran, mose, eng, mark osv. og 13 minutter senere, står Krudttønden atter med ’skanken’. Arghh tempoet bliver måske igen et problem. Vi snakker om hvornår vi igen kan tage til Norge, for med 2. præmien in mente fra i går, ja så tror vi måske ikke rigtig på det.

Lykkeligvis J er denne dommer af en anden mening. Hun har kun lovprisninger – bortset fra tempoet – så det bliver en flot 1. præmie og bedste ekvipage på hendes hold J Selvom der er syv timers kørsel foran os, kan vi næsten flyve J

Resten af ferien har vi selvfølgelig tilbragt ved vores dejlige hus i Ulvhult J hvor vi har det bedste sociale netværk, som man kan ønske sig. Det blev også til et lille visit fra Kenneth, Christina, Josefine og Marley, som nåede at hilse på søde hundehvalpe og ride på Linda’s rolige heste J