Når vi har med dyr at gøre, er der aldrig noget, der er
sikkert. Man kan ikke planlægge, at nu går prøven sådan, hvis hun bare gør
dette og hint. Det er i medgang og modgang, som i det bedste ægteskab J
Vi var så naive at tro, at det var ’piece of cake’ at få en
1. præmie i Begynderklassen. Men naiviteten forlod os hurtigt, da realiteterne
blev virkelighed.
Karl har i den grad været ihærdig. De har trænet og trænet,
og han har endda lyttet til fornuft, når kloge ord er blevet sagt J Kropssprog er en af de
ting, der har stor betydning for hundens præstation og lyst til at arbejde.
Karl har nogle gange lignet en sur og gnaven Ruhår, og hvem har lige lyst til
at komme i karambolage med sådan én J Men nu har Karl’s kropssprog jo ikke hele skylden for, at
Kira’s svage punkt har været det frie søg. Der er mange ting, der spiller ind,
men det er også et problem, der er til at arbejde med. Og det har de gjort J
Efter et par nederlag - nej det kan man vist ikke kalde det,
det var nærmere en omvej. En omvej hvor man bliver klogere, hunden og føreren
får mere erfaring og samarbejdet bliver stærkere.
Men omvejen førte os til Sorø J
En fantastisk morgen (hvor jeg sov det meste af tiden J) men jeg nåede da at
se en smuk solbeskinnet Storebæltsbro J
og Lene Meisner, der susede forbi i sit røde lyn J
Arrangementet i Sorø bestod både af Brugsprøve, Markprøver,
Udstilling og Kvalifikationsprøve. Altså noget af et tilløbsstykke J På P-pladsen ser vi at
Brown Hunterne er ankommet og sørme om ikke også Møn-banden er der J Det sociale i løbet af
dagen er guld værd. Det bliver til mange gode snakke på tværs af spor,
hingstekåring, markprøver, juicer, træning og så meget mere J
Karl og Krudttønden har katalog nr. 1. Så efter en lidt
forsinket, men yderst velsunget parole J
går det ned til ventelinjen. Men fair nok, der kommer lige et par hjælpere ind
før dem, så logistikken kan gå op. Jeg går aldrig med på deres prøver, da jeg
ikke vil være skyld i at Krudten lige vil vise mig et stykke vildt. Så
beretningerne her er altid på 2. hånd J
Nå, men nu er det nu. Karl og Kira bliver hentet og ført
frem til den første markering. Der er meget høj vegetation, men det plejer at
være godt terræn for dem.
Og der er heller ingen slinger i valsen. Både 1. og 2.
markering hedder lige ud og hjem. Det samme ved vandmarkeringen, god svømmer og
hjem til føreren. Pyh ha J
så langt så godt.
Så kommer vi til det dersens frie søg. Kan I allerede mærke
at Karls skuldre bliver løftet en anelse? Hvordan skal det dog gå? Heldigvis er
det et forholdsvis lukket søg, hvor Kira skal ’dykke ned’ i vegetationen for at
tage vildtet. Det betyder, at hun ikke tager samme kontakt til Karl, som hvis
det var et helt åbent frit søg på fx en græsmark.
Den eneste fejl hun laver er, at hun tøver en kende ved den
første kanin. Men hun tager den og kommer fluks retur. Resten af vildtet bliver
plukket spontant. Hun søger i god fart og kommer rundt i hele området J
Jeg står med flaksende sommerfugle i maven, krydsede fingre
og et kys på vielsesringen J
Er man overtroisk – måske en lille bitte smule J
Dommeren skridter ned ad grusvejen. De to stjerner får en
super god kritik, og som før nævnt – det eneste kritikpunkt er den første tøven
ved kanin. Tilbageholdt åndedræt, hvad bliver præmieringen? Dommer Jan Hansen
ønsker tillykke med en 1. præmie J
Ingen kommentarer:
Send en kommentar