Bøgen springer ud i august

På en meget tidlig lørdag morgen starter vi Golfen og kører mod Rold Skov. En smuk rød solopgang af de sjældne viser sig på himlen, og det sætter yderligere humøret lidt op. Altså hos os med 2 ben, for hende med de 4 ben, har rullet sig sammen og snorker videre på den trange plads ved mine fødder. Det er ikke optimale pladsforhold, men når nu Astraen har valgt at strejke, må vi jo 'nøjes' med Krone 2.

Da vi kører ind i området i Rold, bliver Karl mere og mere tavs for til sidst at mumle: "Uha, her stinker langt væk af meget vildt". Og ja, Rold Skov er kendt for sin store bestand af kronvildt, og så er der også masser af råvildt, grævlinge og ræve. Så hans bekymringer er vist reelle nok, eller også prøver han bare på at finde undskyldninger hvis det nu ikke går.

Men vejret kan han ikke bruge som undskyldning. Det er simpelthen perfekte vejrforhold til spor; ingen regn, ikke for koldt, ikke for varmt og en sol, der er ved at varme skovbunden op.

21 hunde og fører står spændte ved parolen, for at få at vide hvornår det er deres tur. Der er 7 hunde på hold 1, som alle skal gå 400 m/20 timers spor. Karl og Kira får spor 2, så dommer, stifinder og de 3 første ekvipager kører mod Rold Nørreskov.

Der går ikke lang tid før spor 1 er tilbage. Han har smukke bøgegrene med, men har desværre haft tab.

Så er det 'os'. Og ja, selv om jeg ikke går med på sporet, på grund af min balance, så tro mig, sommerfuglene i min mave flakser også rundt, og ventetiden kan være ulidelig. Jeg ser ryggene af de 3 herrer og en lille sort hale, der forsvinder i det høje græs over en lille bakke. Jeg venter sammen med spor 3, der er meget talende dame, men jeg kan simpelthen ikke koncentrere mig om hvad hun siger. Hun opgiver da også på et tidspunkt og begynder at gøre sin beagle klar.

Endelig hører jeg stemmer, der nærmer sig. Der er kun gået godt 20 minutter og jeg spejder spændt mod skovkanten. De ser alle 3 tilfredse ud og jubi - bøgen er sprunget ud i august :o)

Karl fortæller da også, at det har været et godt spor, men med masser af færtafledning og bukkeskrab i opstartsfirkanten. Men det tacklede den lille sorte stjerne perfekt. Dommeren kom hen til mig og sagde, at jeg godt kunne ærgre mig over ikke at være gået med, for det var længe siden, at han havde set så flot hundearbejde og så god en ekvipage. Pyha så smelter hjertet da helt og smilet går fra det ene øre til det andet. Men hun er også en mageløs lille hund. Hun er så tændt når hun er på sporet, hun arbejder, knokler og løser opgaven perfekt. Når så hun står ved sporslut og skindet har fået en ordentlig rusketur, ja så bliver stand-by knappen tændt når retrieverlinen kommer på.

Vi ved at det er gået godt. De har ikke haft tab, bambi er fundet og kun rosende ord. Men alligevel står man og venter spændt ved den afsluttende parole. Men vi bliver ikke skuffede. Det bliver en meget, meget flot og fortjent 1. præmie til en hund på kun 10 måneder, som dommeren siger. 29 point ud af 30 mulige, det må da siges at være i orden.

Luskebusken alias Karl fortæller det ikke til ret mange, når han har booket en prøve. Så det er med stor fornøjelse at jeg finder mobilen frem for at sende den glædelige nyhed til kennelmutter. Tak Pernille for vores lille sorte stjerne ❤