Man kan blive så entusiastisk og grebet af noget, at man
måske i et kort sekund glemmer, at der er andet i livet end hund J
De sidste måneder har snuden været på sporet … Flere invitationer fra familie og venner er blevet mødt med et: Desværre vi kan ikke komme, vi skal til ditten og datten med Kira. Argh nu kan jeg godt høre hvordan det lyder og jeg håber inderligt at vi stadig er en del af familien og at vennerne bærer over med os – dem med hund gør garanteret J
Men ærligt, reelt og fra bunden af mit hjerte – så har det
også været en fantastisk tid og en rejse uden lige, som vi har været på med
vores lille sorte stjerne J
Vi har på rekordtid nået en milepæl så stor som Kilimanjaro J
Krudten har virkelig styret for vildt, hun har imponeret,
besejret og taget nogle chancer J
og når vi har med Krudttønden at gøre, ja så er ALT muligt, men også det
modsatte …
Trængslerne på markprøver og workingtest er ikke overstået.
Vi troede det var ’piece of cake’. Hvor svært kan det være – lynhurtig fra
Begynder til Åben og så smutter vi videre til Vinder. Men igen – Krudten har
sin helt egen vilje – og det der vildtbehandling, ja det glemmer vi bare alt
om og jeg vil ikke bruge spalteplads på præmieringerne J
Men gud ske tak og lov så fik de to jo en 1. præmie i
Begynderklassen i Sorø sidste år, så de nævnte trængsler i udstillingsringen
blev minimeret en smule, så vi kan stille i Brugshundeklassen. Jeg har pløjet
rundt i hvor, hvornår og hvilken dommer, og vælger så en hollandsk dommer til
udstillingen i Fredericia. Det er så nok det dummeste jeg har gjort i mands
minde – men for pokker, hvorfor skal det være så svært! Ligner hun en labrador
eller gør hun ikke!!!! Det gør hun så nok ikke i hans øjne, for det eneste
positive, der står i kritikken er: Happy black female! Ja tak, det ved vi godt J
Nå, men det skal altså ikke ødelægge vores gode humør, så vi
melder straks til udstillingen i DRK i Nyborg i marts måned med en tysk dommer. Brown
Hunterne er godt repræsenteret, så om ikke andet har vi da dejligt selskab hele
dagen J
Pyh ha, håndfladerne bliver fugtige når vi nærmer os
Brugshundeklassen, som altid er næsten til sidst. Jeg overvejer at
simulere en benskade, så Karl er nødt til at tage over. Men nej J han har gjort sit, så
nu er det Krudten og mig J
Vi løber og står det bedste vi kan præstere. Det er måske
ikke så meget, men sørme så om det ikke bliver til en Very Good J Det blå bånd bæres
stolt ud af ringen, og Karl og jeg jubler som vilde, mens de hardcore
udstillingsfolk ser undrende på os J
Men det mest fantastiske er sket, for nu er udstillingsmeritterne for at få sporchampionaterne i hus, så med
denne præmiering kan Krudten smykke sig med titlerne SEVCH NOVCH – Svensk og
Norsk vildtsporchampion J
Nå, men vi skal heller ikke hvile alt for længe på de
dersens laurbær J
Så vi vender tilbage til sporene, for Karl har planer for hele foråret. Han har
det med at gå stille med dørene, så der er ikke mange ud over mig der ved, at
han har meldt Kira til en 1000m/40timer i Randbøl først i april måned. Jeg
plejer virkelig at være stabil og være med når de er på farten, men lige præcis
den dag var det umuligt, da jeg var i Slagelse. Ventetiden er lang og flere
gange kigger jeg på uret, for jeg har ingen anelse om hvilket spor de har
trukket og hvornår jeg kan vente en opringning. Men så kommer den J og jeg stormer ud af
mødelokalet. En meget lykkelig hundefører med en sort stjerne for enden af
linen har fået en 1. præmie J
Sporet blev tilbagelagt på 25 minutter og med en super god kritik. Det var en af milepælene, der blev nået - men ikke Kilimanjaro - endnu J
Men tilbage til Karl’s skumle planer (og jeg røber ikke dem
alle) J
Der er noget der hedder Dansk Retriever Klub - DM 2014. DM
er ligesom det samme som Danmarksmesterskab! og hallo - har de overhovedet noget som
helst at gøre i den liga? Det er mega svære spor med mange nørdede
sporelementer, som de to aldrig har trænet i. Hm, skal – skal ikke, bliver til
SKAL J
Træningen er allerede startet på denne tidslinje og med super hjælp fra Peter
Pedal bliver troen på at nå ja, det er måske ok at være med, bygget op J
Karl og Krudten kommer godt igennem og får en 1. præmie. På
dette tidspunkt er de nr. 16 – og der kommer kun 15 med til DM! Det er en gyser!
Klosterheden er meget smuk og unik, men også kendt for en
stor bestand af kronvildt. Det ’plejer’ ikke at være et problem med
afledningsfært, men ’plejer’ er måske død i mellemtiden. Stifinderen er ikke
optimistisk og siger, at han ikke regner med at der er nogen, der kommer
igennem, da kronvildtet er meget koncentreret i området.
Nå, det var da ikke den mest optimistiske melding, og de
første spor giver heller ikke optimale point. Karl og Krudten står og venter på
at det der bliver deres tur og gør mentalt klar J
Tja, måske ikke den mest optimale klargøring, da vi ser kronvildt boltre sig
direkte på sporet. Smukt syn, men de kunne nu godt have ventet lidt!
Så bliver det deres tur. Som altid bliver jeg absolut
asocial og vil helst holde mig for mig selv, når de går sporet. Jeg kan
desværre ikke gå med – og måske meget godt alligevel J Jeg lytter intenst for at
høre signalet om at dyret er fundet. 17 minutter og hornet fylder skoven på
smukkeste vis J Men
det har givet udfordringer! 200 meter fra sporslut brister læderlinen og
Krudten sætter af i hetz J
Heldigvis er hun også stoplydig, så hun bliver fløjtet ’sit’ så Karl kan få
enderne bundet sammen igen. Så går det videre, men saftsusme om det ikke sker
igen J
Piiiiiift – ’sit’ og så bliver de genforenet endnu engang J
Den dag var der medvind J
En 1. præmie og de landede på en samlet 8. plads og dermed kvalificeret til DM. Desværre var
det ikke alle, der kunne komme med, fordi de havde modvind den dag L ØV for Lena og Brown
Hunt’s Bine, som ellers lå godt fremme i førerfeltet, men ikke klarede dagens
strabadser – pis!
Som jeg indledte med, ja så kan I jo se at det hele er gået
op i HUND J
Derfor var det også et velfortjent break at påsken kom ind over, og påske =
Sverige!Vi har ikke set vores lille paradis siden julen, så vi var i den grad i Sverige-underskud da vi nåede til påske J Som altid bliver vi mødt med hjertevarme af et fantastisk svensk netværk. De har set efter vores hus, de har leveret træ, så vi kan få varmen (af flere gange J), de har tændt op i alle kaminer, så det er en ren fornøjelse at træde ind ad døren J TUSINDE tak til jer alle!!!!
Påsken betyder også traditioner J Og påskelørdag er der lerdueskydning for alle lokale i Bohult, efterfulgt af hotdogs med Bullens korv og æg-toddy med et twist ala brandy J Det er en dejlig dag, hvor vi får hilst på alle i en afslappet atmosfære.
Vi holder også en
påskefrokost for at sige TAK ’fordi I vil have ulejligheden med at holde øje
med vores lille paradis’ og fordi vi sætter stor pris på venskabet J Nogle retter er på
dansk og andre på svensk. Men en ret som ’skidden æg’, som de fleste danskere
måske ikke kender, ja det er blevet et must til påskefrokosten J
De svenske skove indbyder også til sportræning og porsehøst til Peter J
Der var også tid til et enkelt spor for Karl og Krudten, hvor der blev trænet diverse sporelementer – så nu er de så klar som de overhovedet kan blive!
Karl og Krudten var rosinen i pølseenden på spor nummer 4. Selv om vi snakker tidligt forår, var det en varm og solrig dag, som vi andre nød i fulde drag. Hundeførerne derimod kiggede langt efter en lille sky, som kunne give lidt afkøling, men forgæves. Lige over middag går de ud på sporet, som Krudten straks har i snuden. De har lidt problemer i tilbagegangen, men det viser sig at være ingenting i forhold til den heksekedel de kommer til. En gryde i terrænet, fyldt med tørre bøgeblade, varm som en sensommerdag og en vind, der hvirvler rundt. Pyha så er der tid for en pause, hvor der bliver delt en flaske vand. Og det hjælper – Krudten får ny energi og sporet bliver straks taget op igen og direkte til skindet J
Hvor jeg står og venter blandt smukke nye grønne bøgeblade, kan jeg desværre ikke høre jagthornet og jeg synes at der er gået oceaner af tid. Jeg har jo også nogle ritualer når de er på sporet, så krydsede fingre kan næsten blive til kramper i det tidsrum J SÅ hører jeg dem komme gående ned ad vejen – først Krudten, Karl og Brian Seitzberg, der er dommer. Karl har godt nok et flot buket af bøgegrene med, men det betyder jo ikke nødvendigvis at de er kommet igennem uden tab. Brian ser meget alvorlig ud og siger: Det er dog det værste jeg længe har set – 2 tab! Jeg tænker SHIT, det er så ærgerligt, men vi har jo meldt til flere prøver så det er bare op på hesten igen.
Så kommer jeg til at se nærmere på de to lurendrejere, som
pludselig står med brede smil og tomlen op.
De knækker nærmest sammen af grin, fordi det er da skide sjovt at tage
fusen på mig!!!! OK, det er så i orden når udfaldet er INGEN tab – 1. præmie og
dagens bedste hund J
NORDVSCH
DKSCH(V) NOVCH SEVCH
- det er bare SÅ stort, så uanset hvordan det går til DM et
det en appelsin oven i en allerede propfyldt turban J
og det var lige præcis den omtalte milepæl så stor som Kilimanjaro J
Der er næsten optimale forhold – der er ikke faldet en dråbe regn siden sporet
er lagt, lidt vind og omkring 5 – 8 grader. Dommerhold bliver trukket og vi kører ud i
terrænet, hvor der bliver trukket lod om rækkefølgen. Karl er galant og lader
’damerne først’ og trækker så den sidste seddel med spor nr. 1. Og ingen ved om
det er godt eller skidt, før til sidst – så det er ud med Krudten og gøre klar J
Jeg går med så langt, at jeg kan se hvor de bliver anvist
startkassen. De er meget længe om at komme videre, og Krudten bliver ved med at
søge tilbage. Hun finder aldrig anskudsstedet, men hun finder sporet. Så går
det over stok og sten – og hun har jo ikke sit tilnavn for ingenting. Da jeg står tilbage og ser ryggen af dem, ser jeg samtidig en buk gå bagud af startboksen - det forklarer måske et par ting J
Det
første element er stjernen, her bliver der ikke indkasseret mange point, for
hun bruger vist kun tid på to udgange og så videre. Hun får ros for sporfasthed
på strækningerne, men så kommer vi til endnu et element: Fingrene – det bruger
hun så heller ikke tid på – så durk igennem og videre J Sløjfen og sårleje klarer hun
i bedste stil og det samme med afledningsfært. Så kommer vi til problemerne!
Der mangler bare et – ÈT element!!!! – og så er hun fremme ved sporslut. Det
sidste element er tilbagegang med stifinderafledning – plejer ikke at være et
problem – men i dag er ’plejer’ død og begravet - RIP!!!
De er hoppet over utallige små grøfter og de gør
det igen. Karl ser et MEGA fodaftryk på den anden side og er BOMBE sikker på at
det er den rigtige vej. Krudten er dog ikke helt så sikker i linen, men afsted
det går. Så lyder de forbaskede ord: Karl du har tab!
Nå, tilbage igen til fodaftrykket og lede videre til den
anden side – Karl du har tab! Det begynder så småt at blive irriterende at høre
på, men det lyder desværre også for tredje gang – og så er det slut.
De kunne ikke have forberedt sig bedre – alt var gjort,
bortset fra at huske på de kloge ord: Når du får det første tab – gå altid
mindst 75 meter tilbage og genoptag sporet. Lad dig ikke narre af stifinderens
fodaftryk i en lysende grøn bøgeskov J
Ja, det er ØV – træls – ærgerligt og så meget mere, men helt
ærligt så er det heller ikke værre J
De to stjerner endte på en 12. plads – det er da bare i orden J Selvfølgelig er det
sjovest at stå øverst på skamlen, men der er altså ikke plads til alle på den
skammel J
Heldigvis var der plads til Krudtens søster Kiwi og Henriette J de fik en flot 1.
præmie og endte med at blive anden vinder!!!!!!!!!!!!!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar