Pavestolt ...

Man kan blive så entusiastisk og grebet af noget, at man måske i et kort sekund glemmer, at der er andet i livet end hund J

De sidste måneder har snuden været på sporet …
Flere invitationer fra familie og venner er blevet mødt med et: Desværre vi kan ikke komme, vi skal til ditten og datten med Kira. Argh nu kan jeg godt høre hvordan det lyder og jeg håber inderligt at vi stadig er en del af familien og at vennerne bærer over med os – dem med hund gør garanteret J

Men ærligt, reelt og fra bunden af mit hjerte – så har det også været en fantastisk tid og en rejse uden lige, som vi har været på med vores lille sorte stjerne J Vi har på rekordtid nået en milepæl så stor som Kilimanjaro J

Krudten har virkelig styret for vildt, hun har imponeret, besejret og taget nogle chancer J og når vi har med Krudttønden at gøre, ja så er ALT muligt, men også det modsatte …

Trængslerne på markprøver og workingtest er ikke overstået. Vi troede det var ’piece of cake’. Hvor svært kan det være – lynhurtig fra Begynder til Åben og så smutter vi videre til Vinder. Men igen – Krudten har sin helt egen vilje – og det der vildtbehandling, ja det glemmer vi bare alt om og jeg vil ikke bruge spalteplads på præmieringerne J

Men gud ske tak og lov så fik de to jo en 1. præmie i Begynderklassen i Sorø sidste år, så de nævnte trængsler i udstillingsringen blev minimeret en smule, så vi kan stille i Brugshundeklassen. Jeg har pløjet rundt i hvor, hvornår og hvilken dommer, og vælger så en hollandsk dommer til udstillingen i Fredericia. Det er så nok det dummeste jeg har gjort i mands minde – men for pokker, hvorfor skal det være så svært! Ligner hun en labrador eller gør hun ikke!!!! Det gør hun så nok ikke i hans øjne, for det eneste positive, der står i kritikken er: Happy black female! Ja tak, det ved vi godt J

Nå, men det skal altså ikke ødelægge vores gode humør, så vi melder straks til udstillingen i DRK i Nyborg i marts måned med en tysk dommer. Brown Hunterne er godt repræsenteret, så om ikke andet har vi da dejligt selskab hele dagen J

Pyh ha, håndfladerne bliver fugtige når vi nærmer os Brugshundeklassen, som altid er næsten til sidst. Jeg overvejer at simulere en benskade, så Karl er nødt til at tage over. Men nej J han har gjort sit, så nu er det Krudten og mig J

Vi løber og står det bedste vi kan præstere. Det er måske ikke så meget, men sørme så om det ikke bliver til en Very Good J Det blå bånd bæres stolt ud af ringen, og Karl og jeg jubler som vilde, mens de hardcore udstillingsfolk ser undrende på os J Men det mest fantastiske er sket, for nu er udstillingsmeritterne for at få sporchampionaterne i hus, så med denne præmiering kan Krudten smykke sig med titlerne SEVCH NOVCH – Svensk og Norsk vildtsporchampion J

Nå, men vi skal heller ikke hvile alt for længe på de dersens laurbær J Så vi vender tilbage til sporene, for Karl har planer for hele foråret. Han har det med at gå stille med dørene, så der er ikke mange ud over mig der ved, at han har meldt Kira til en 1000m/40timer i Randbøl først i april måned. Jeg plejer virkelig at være stabil og være med når de er på farten, men lige præcis den dag var det umuligt, da jeg var i Slagelse. Ventetiden er lang og flere gange kigger jeg på uret, for jeg har ingen anelse om hvilket spor de har trukket og hvornår jeg kan vente en opringning. Men så kommer den J og jeg stormer ud af mødelokalet. En meget lykkelig hundefører med en sort stjerne for enden af linen har fået en 1. præmie J Sporet blev tilbagelagt på 25 minutter og med en super god kritik. Det var en af milepælene, der blev nået - men ikke  Kilimanjaro - endnu J

 

Ikke nok med at hun er brillant på mange måder, så er hun også grunden til at vi storsmiler fra morgen til aften J Hun er virkelig glæden, der fylder vores hjerter og hun er så fantastisk at leve sammen med fordi hun altid er med på den værste og fordi hun er en ENER! Tak til Danmarks bedste opdrætter!

Men tilbage til Karl’s skumle planer (og jeg røber ikke dem alle) J

Der er noget der hedder Dansk Retriever Klub - DM 2014. DM er ligesom det samme som Danmarksmesterskab! og hallo - har de overhovedet noget som helst at gøre i den liga? Det er mega svære spor med mange nørdede sporelementer, som de to aldrig har trænet i. Hm, skal – skal ikke, bliver til SKAL J Træningen er allerede startet på denne tidslinje og med super hjælp fra Peter Pedal bliver troen på at nå ja, det er måske ok at være med, bygget op J

 

Men der er så mange ekvipager meldt til DM, at der skal to kvalifikationsprøver til. En i Øst og en i Vest. Godt så, vi vender bilen mod Odsherred den 6. april. Et pragtfuldt område, super spor og veltilrettelagt prøve. Jeg vil ikke belaste jer med alle detaljer for pointfordeling, men man får enten en 1., 2., eller 3. præmie – eller et 0. Samtidig får man sporpoint, alt efter hvordan sporet er udredet af ekvipagen.

Karl og Krudten kommer godt igennem og får en 1. præmie. På dette tidspunkt er de nr. 16 – og der kommer kun 15 med til DM! Det er en gyser!

 

Det var så Øst så tager vi til Vest-prøven J

Klosterheden er meget smuk og unik, men også kendt for en stor bestand af kronvildt. Det ’plejer’ ikke at være et problem med afledningsfært, men ’plejer’ er måske død i mellemtiden. Stifinderen er ikke optimistisk og siger, at han ikke regner med at der er nogen, der kommer igennem, da kronvildtet er meget koncentreret i området.

Nå, det var da ikke den mest optimistiske melding, og de første spor giver heller ikke optimale point. Karl og Krudten står og venter på at det der bliver deres tur og gør mentalt klar J Tja, måske ikke den mest optimale klargøring, da vi ser kronvildt boltre sig direkte på sporet. Smukt syn, men de kunne nu godt have ventet lidt!

Så bliver det deres tur. Som altid bliver jeg absolut asocial og vil helst holde mig for mig selv, når de går sporet. Jeg kan desværre ikke gå med – og måske meget godt alligevel J Jeg lytter intenst for at høre signalet om at dyret er fundet. 17 minutter og hornet fylder skoven på smukkeste vis J Men det har givet udfordringer! 200 meter fra sporslut brister læderlinen og Krudten sætter af i hetz J Heldigvis er hun også stoplydig, så hun bliver fløjtet ’sit’ så Karl kan få enderne bundet sammen igen. Så går det videre, men saftsusme om det ikke sker igen J Piiiiiift – ’sit’ og så bliver de genforenet endnu engang J

 

Begge kvalifikationsprøver er overstået og vi venter spændt på om de er med eller ikke. Der er så mange dygtige hunde og hundefører, og mange gange er det et spørgsmål om dagsform, held og medvind J

Den dag var der medvind J En 1. præmie og de landede på en samlet 8. plads og dermed kvalificeret til DM. Desværre var det ikke alle, der kunne komme med, fordi de havde modvind den dag L ØV for Lena og Brown Hunt’s Bine, som ellers lå godt fremme i førerfeltet, men ikke klarede dagens strabadser – pis!

Som jeg indledte med, ja så kan I jo se at det hele er gået op i HUND J Derfor var det også et velfortjent break at påsken kom ind over, og påske = Sverige!

Vi har ikke set vores lille paradis siden julen, så vi var i den grad i Sverige-underskud da vi nåede til påske J Som altid bliver vi mødt med hjertevarme af et fantastisk svensk netværk. De har set efter vores hus, de har leveret træ, så vi kan få varmen (af flere gange J), de har tændt op i alle kaminer, så det er en ren fornøjelse at træde ind ad døren J TUSINDE tak til jer alle!!!!
Påsken betyder også traditioner J Og påskelørdag er der lerdueskydning for alle lokale i Bohult, efterfulgt af hotdogs med Bullens korv og æg-toddy med et twist ala brandy J Det er en dejlig dag, hvor vi får hilst på alle i en afslappet atmosfære.

 

Vi holder også en påskefrokost for at sige TAK ’fordi I vil have ulejligheden med at holde øje med vores lille paradis’ og fordi vi sætter stor pris på venskabet J Nogle retter er på dansk og andre på svensk. Men en ret som ’skidden æg’, som de fleste danskere måske ikke kender, ja det er blevet et must til påskefrokosten J

De svenske skove indbyder også til sportræning og porsehøst til Peter J

 

Holger og Flisa’s datter Lina er meget dårligt gående, men har et hjerte så stort, og det banker for spor J  Hendes lille sorte charmetrold Bonnie er også med på den værste J men kan også gå spor. Karl havde lovet at lægge et spor til hende og som lovet så gjort! Han gik selv med hende på sporet – og som du kan se på billedet, er det med et stort smil på J  Sporslut hvor Bonnie fandt kloven var et helt kapitel for sig J

Der var også tid til et enkelt spor for Karl og Krudten, hvor der blev trænet diverse sporelementer – så nu er de så klar som de overhovedet kan blive!

 

Tilbage til Danmark igen og som nævnt, går Karl lidt stille med dørene J så de stiller på en Championatprøve i Dronninglund sidst i april. Vi troede at når vi kom nord for Limfjorden var det fladt terræn med et par enkle fyrretræer stikkende op hist og pist. Okay, det er så absolut ikke tilfældet J det er det mest kuperede terræn jeg længe har set og i den grad med varieret bevoksning J Prøven blev holdt sammen med Beagle-klubben og det er jo altid spændende at møde nye mennesker (læs: hundenørder) og se hvordan deres hunde gebærder sig.

Karl og Krudten var rosinen i pølseenden på spor nummer 4. Selv om vi snakker tidligt forår, var det en varm og solrig dag, som vi andre nød i fulde drag. Hundeførerne derimod kiggede langt efter en lille sky, som kunne give lidt afkøling, men forgæves. Lige over middag går de ud på sporet, som Krudten straks har i snuden. De har lidt problemer i tilbagegangen, men det viser sig at være ingenting i forhold til den heksekedel de kommer til. En gryde i terrænet, fyldt med tørre bøgeblade, varm som en sensommerdag og en vind, der hvirvler rundt. Pyha så er der tid for en pause, hvor der bliver delt en flaske vand. Og det hjælper – Krudten får ny energi og sporet bliver straks taget op igen og direkte til skindet J

Hvor jeg står og venter blandt smukke nye grønne bøgeblade, kan jeg desværre ikke høre jagthornet og jeg synes at der er gået oceaner af tid. Jeg har jo også nogle ritualer når de er på sporet, så krydsede fingre kan næsten blive til kramper i det tidsrum J SÅ hører jeg dem komme gående ned ad vejen – først Krudten, Karl og Brian Seitzberg, der er dommer. Karl har godt nok et flot buket af bøgegrene med, men det betyder jo ikke nødvendigvis at de er kommet igennem uden tab. Brian ser meget alvorlig ud og siger: Det er dog det værste jeg længe har set – 2 tab! Jeg tænker SHIT, det er så ærgerligt, men vi har jo meldt til flere prøver så det er bare op på hesten igen.

Så kommer jeg til at se nærmere på de to lurendrejere, som pludselig står med brede smil og tomlen op.  De knækker nærmest sammen af grin, fordi det er da skide sjovt at tage fusen på mig!!!! OK, det er så i orden når udfaldet er INGEN tab – 1. præmie og dagens bedste hund J

 

Den præmiering udløste lige pludselig nogle flere championater, så Carina var så sød at guide mig til Dronninglund for at købe champagne J

 

Vores lille sorte smuksak er 2½ år og kan nu smykke sig med:

NORDVSCH DKSCH(V) NOVCH SEVCH

- det er bare SÅ stort, så uanset hvordan det går til DM et det en appelsin oven i en allerede propfyldt turban J og det var lige præcis den omtalte milepæl så stor som Kilimanjaro J

 

Så er vi igen ved de der laurbær J og der venter et DM ved Sorø Akademi, hvor der er så mange fantastiske hunde, der har kvalificeret sig. Det bliver i den grad svært at gøre sig gældende, men alt kan ske – med- eller modvind – hvem ved J

Der er næsten optimale forhold – der er ikke faldet en dråbe regn siden sporet er lagt, lidt vind og omkring 5 – 8 grader.  Dommerhold bliver trukket og vi kører ud i terrænet, hvor der bliver trukket lod om rækkefølgen. Karl er galant og lader ’damerne først’ og trækker så den sidste seddel med spor nr. 1. Og ingen ved om det er godt eller skidt, før til sidst  – så det er ud med Krudten og gøre klar J

 

Jeg går med så langt, at jeg kan se hvor de bliver anvist startkassen. De er meget længe om at komme videre, og Krudten bliver ved med at søge tilbage. Hun finder aldrig anskudsstedet, men hun finder sporet. Så går det over stok og sten – og hun har jo ikke sit tilnavn for ingenting. Da jeg står tilbage og ser ryggen af dem, ser jeg samtidig en buk gå bagud af startboksen - det forklarer måske et par ting J

Det første element er stjernen, her bliver der ikke indkasseret mange point, for hun bruger vist kun tid på to udgange og så videre. Hun får ros for sporfasthed på strækningerne, men så kommer vi til endnu et element: Fingrene – det bruger hun så heller ikke tid på – så durk igennem og videre J Sløjfen og sårleje klarer hun i bedste stil og det samme med afledningsfært. Så kommer vi til problemerne! Der mangler bare et – ÈT element!!!! – og så er hun fremme ved sporslut. Det sidste element er tilbagegang med stifinderafledning – plejer ikke at være et problem – men i dag er ’plejer’ død og begravet - RIP!!!

De er hoppet over utallige små grøfter og de gør det igen. Karl ser et MEGA fodaftryk på den anden side og er BOMBE sikker på at det er den rigtige vej. Krudten er dog ikke helt så sikker i linen, men afsted det går. Så lyder de forbaskede ord: Karl du har tab!

Nå, tilbage igen til fodaftrykket og lede videre til den anden side – Karl du har tab! Det begynder så småt at blive irriterende at høre på, men det lyder desværre også for tredje gang – og så er det slut.

De kunne ikke have forberedt sig bedre – alt var gjort, bortset fra at huske på de kloge ord: Når du får det første tab – gå altid mindst 75 meter tilbage og genoptag sporet. Lad dig ikke narre af stifinderens fodaftryk i en lysende grøn bøgeskov J

Ja, det er ØV – træls – ærgerligt og så meget mere, men helt ærligt så er det heller ikke værre J De to stjerner endte på en 12. plads – det er da bare i orden J Selvfølgelig er det sjovest at stå øverst på skamlen, men der er altså ikke plads til alle på den skammel J Heldigvis var der plads til Krudtens søster Kiwi og Henriette J de fik en flot 1. præmie og endte med at blive anden vinder!!!!!!!!!!!!!

 

Hold da op J denne opdatering endte med at blive alt for lang J Jeg håber at nogle af jer holdt ud til vejs ende og jeg kan afsløre at der er nye ’skumle’ planer på vej, men så heller ikke mere J