Jeg ved det godt – det er alt for længe siden at jeg har
opdateret! Og der er sket mange ting siden sidst.
Vi har prøvet kræfter med skue og udstilling, og det var så
med blandede resultater, så det hopper vi let og elegant henover J
Vi har også været til sportræf i Husby Klitplantage med alle
de andre spornørder. Helle Døj og Søren Krabbe havde arrangeret en fantastisk
weekend med finurlige spor på kryds og på tværs og med slange J Det er altid super
dejligt at være sammen med jer, hvor det er tilladt at snakke hund og nørde
helt vildt J
Og så var der jo også lige en påsketur til Sverige J
Som altid er det en fornøjelse at komme op til vores lille
paradis. Vi bruger en del tid på at træne hund, for vi har optimale forhold til
det. Dog var der stadig is på søen, så det blev desværre ikke til apporteringer
fra vand.
Påskelørdag står den altid på lerdueskydning i Bohult. Karl
trænede apporteringer under skydningen, og det var i den grad super træning.
Men det var så sjovt at se, når hun kiggede på at lerduerne fløj og puf – så
var de væk – meget meget mærkeligt, ingenting at apportere J
Træningen med Krudttønden er også inde i et stabilt leje,
hvis man kan sige det sådan. Hun udvikler sig hele tiden, så bekymringerne med
dummyer er ved at være slut, og vildtbehandlingen ser efterhånden også godt ud.
Det fik vi bevis for i mandags, hvor der var træning i Frederikshåb Plantage.
Jeg så kun det frie søge, og hold da helt kæft hvor er de fantastiske alle
sammen J
Det er imponerende hvad de allerede kan i deres unge alder.
I går gik turen igen til Frederikshåb Plantage for at træne lidt
med vildt og med dummyer. Men hun er efterhånden ikke nem at narre J Når vi går og Karl
sakker lidt bagud, for at droppe et stykke vildt, som hun skal sendes tilbage
for at hente, ja så har hun allerede luret hvad han har gang i J Hun er ved at blive
rigtig god til at markere, og finder dummyer i det mest uvejsomme terræn. Det
indebærer så også, at hun får skrammer. Jeg sad og kælede med hende i går morges,
og fandt noget af et sår og ar på indersiden af det ene lår. Hm men det er jo
at forvente når hun er som hun er – fuld knald på uanset terræn J
På socialiseringssiden er hun også blevet meget meget bedre,
hvilket vil sige at krudten er dampet lidt af J
Men vi kan godt mærke at hun er alene-hund, så hun har et stort behov for
socialisering, når hun ser andre hunde – og børn J
Min niece Tanja med mand og børn, stillede så velvilligt op
for at udfordre hende, og det gik over al forventning – både med hund og børn J De små distraktioner
var guld værd.
I dag stod den først på en overdådig og fantastisk brunch
hos Karls søster. Propmætte måtte vi ud at have noget luft, og også tjekke om
der stadig var is på søerne, eller om vi kunne prøve med noget vandarbejde.
Foråret må alligevel have sneget sig ind på os, for
der var ingen is overhovedet i søerne. Det var med nogen nervøsitet at
Karl skridtede af ned til vandet, tæt forfulgt af en meget tændt og opsat sort
labrador. Ved de første apporteringer skulle hun nødes ud i vandet og smed da
også den første dummy for at ryste sig. Men så kom der fart over feltet og hun
apporterede dummyer og and i bedste stil. Jeg kunne ligefrem høre lettelsens
suk fra Karl, at YES nu kan vi komme videre!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar