Elgjagt er meget mere end jagt …

Den svenske elgjagt er indbegrebet af jagt - selvfølgelig J men også hygge, efterår, farver, traditioner, spænding, fælles spisning og meget meget mere. I år blev den ekstra hektisk, da DANSKARNE skulle stå for elg-kaffen, som også er et helt kapitel for sig.
Men lad mig lige starte ved begyndelsen J

 

 

Fredag middag kører vi mod øst. Det er et fantastisk vejr og jeg har sjældent set så smukke efterårsfarver. Forventningerne er tårnhøje og bilen er pakket til bristepunktet med oksehaler, grillpølser mv. så vi er i stand til at bespise det halve af Halland J

Vores ven Christian og hans brune lab Jing er efterhånden faste gæster når der er elgjagt J Kira og Jing er super gode sammen, selvom Jing måske er liiiiiidt træt af Krudttønden ind imellem.

Lørdag er første jagtdag. Dejligt vejr og man kan næsten høre forventningerne stige J Til parole i slagtehuset, hvor alle bliver informeret om hvem, hvor, hvordan og hvorfor. Holger er en fantastisk jagtleder, som forstår at dele sol og vind lige, så alle bliver tilfredse J

Krudten er med Karl, men de går ikke på ’skallen’ som det hedder, for Karl sidder i tårn. Så det meste af tiden bliver tilbragt i bilen med højt hævede ører og en forhåbning om, at NU må det være min tur J Jing derimod er i vælten og traver de svenske skove og moser tynde J

Lørdagen bragte ingen elge på paraden. Trods det fine vejr, valgte alle elgene at blive stående inde i skoven. Nå, men uanset hvad, skal der være elg-kaffe lørdag aften, hvor Hans, Christian og Karl er værter, så grillen må i gang med en gang gode grillpølser fra Egtved Slagtehus.

Omkring 50 jægere og klappere får en siddeplads, noget på tallerkenen og også lidt i glasset. Vi andre venter spændt og med tilbageholdt åndedræt – er der nu nok? Men der var ingen grund til bekymring og til sidste turde vi endda selv spise en ristet med det hele J

  

Søndag vågner vi til en noget grå dag med regn. Det første drev er i Ulvhult omkring vores hus, hvor der er set et par store elgtyre. Karl skal igen sidde i tårn, så det er meget spændende. Jeg spejder gennem vinduerne og lytter som en gal efter skud. Pludselig lyder der et smæl – og derefter tre signalskud – det er et voksent dyr, men om det er den store tyr melder historien ikke noget om og heller ikke hvem der skudt J

Men det viser sig, at det ER Karl, der har skudt en kvie J Han sidder i tårnet med regndråberne løbende ned ad nakken, da han hører det pusle i skoven. Selv om elgen er et stort dyr, er det fuldstændig fantastisk hvor lydløst den egentligt kan bevæge sig i skoven. Karl får øje på den – pifter en gang og så stiller den sig pænt op med bredsiden til. Et skud – en træffer – perfekt J Henrik der sidder i nabotårnet vågner op med et spjæt da drønet fra den store riffel bryder stilheden.

Kira sidder i bilen et stykke derfra, men tro mig J ALT er registreret og hun er bare klar til at komme i aktion. Karl er sikker i sin sag, men for at træne lidt på frisk fært, vælger han at sætte Kira på sporet. Snuden bliver begravet i den våde skovbund og sporet bliver hurtigt taget. Ikke mange meter fra elgen stopper hun brat op, løfter hovedet og kigger benovet på det store dyr, der ligger lige foran hende J Hun kigger op på Karl som for at sige ”Det er f--- nogle stor rådyr de har heroppe" J

Samtidig ser jeg plaskvåde ’klappere’, der kommer med ludende skuldre, men stadigt larmende og råbende for at gøre deres til at elgene skal komme til jægerne. Christian og en meget våd og træt Jing kommer gående op mod huset. Det tager i den grad på kræfterne at gå igennem de nærmest ufremkommelige planteringer, men hatten af for alle ’skallerne’ – hvis de ikke gik med deres gjaldende røster og truthorn, ja så var der ingen elgjagt.

Selv om søndagen er grå, våd og trist bliver det en god jagtdag J Evert, Holger og Göran fra Bohult får også deres del af jagtudbyttet J Da dagen begynder at mørkne, hænger der seks fine elge i slagtehuset, så der bliver kød til fryseren igen.

Men dagen er slet ikke slut for endnu en madtradition skal på grillen J Vi mødes igen i Bohult hvor Christian griller de bedste ribben. Vores jægere begynder at indfinde sig efter at have klargjort elgene og hurtigt er det lange bord i køkkenet igen ramme om det, det også handler om – hjerterum, god mad, gode venner og ikke mindst fortællinger fra dagen J