Den sidste uge har vi brugt rigtig meget tid på at studere
DMI’s vejrmelding for Vojens og omegn.
Langtidsprognosen sagde, at det ville give så meget vand at vi kunne
svømme væk, men heldigvis holdt det ikke stik J
I går formiddags gav det regn og så ellers opholdsvejr indtil i
eftermiddag kl. 16. Det kunne simpelthen ikke være bedre, når Karl og Kira
skulle indtage deres allerførste Championatspor.
Solen skinner og fuglene kvidrer deres morgensang, da vi
starter bilen mod Pamhule i Sønderjylland. 8 spor á 1.000 meter er lagt i de
smukke bøgeskove, som lige nu står lysende grønne. Karl og Kira er på hold 2
sammen med Marlene og Ronja. Pernille og Ketchup er desværre på hold 1, så dem
kan vi ikke holde øje med.
Karl og Krudten trækker spor nr. 1, så det er lige på og
hårdt, da vi kører mod skoven. Lige en kort luftetur og så går det ellers mod
opstartsfirkanten.
Kira starter altid med så megen energi, at Karl har svært
ved at nå at læse hende. Vi bruger ikke så meget tid på anskudssted og
opstartsfirkant, nej af sted på sporet i en vældig fart.
Lidt efter lidt falder tempoet dog, men det er stadig med
høj hastighed hun sporer i bunden af bøgeskoven. Efter cirka 400 meter kommer
de til et område, hvor Pamhules råvildt har lavet en hel stjerne af
afledningsfært. De to kæmper noget for at finde hoved og hale i stjernen, og
til sidst vælger Karl at tro på sin hund og følger hende. Hun er dog ikke helt
sporfast og efter et stykke tid vil han stoppe og gå tilbage. Lige som tanken
melder sig om at gå tilbage, lyder det desværre fra stifinderen: Karl, du har
tab. ØV så tæt på og alligevel så langt væk.
Nå, men det er jo ikke jordens undergang, så de to finder
lynhurtigt sporet igen, og så går det med stor sporfasthed resten af vejen.
Wiedergangen bruger vi heller ikke tid på, man kan da lige så godt tage knækket
med det samme J
så får vi jo heller ikke besvær med afledning af stifinderfod J
En glad hund og en meget glad og tilfreds hundefører finder
til vejs ende til det eftertragtede skind, som får en ordentlig rusketur. Det
er en fryd at høre jagthornsblæseren gjalde hjortens død, ud over den smukke
bøgeskov.
Det var en super debut. Det første championatspor er
indtaget, desværre ikke til en 1. præmie, men det giver en velfortjent 2.
præmie J
Marlene og Ronja har spor nummer 3. De forsvinder over på
den modsatte side af vejen, og tro mig, der går ikke meget mere end godt ½
time, så gjalder de smukke strofer af jagthornet. De er igennem, nu er
spørgsmålet om det er uden tab. Endnu en glad hund og hundefører kommer
spadserende ned ad vejen, med en stor buket bøgegrene under armen. Det blev til
en flot 1. præmie til de to J
På hold 2 havde Pernille og Ketchup trukket spor nummer 2.
Vi hørte, at spor nummer 1 havde fået et 0, så vi ventede spændt på flere
resultater fra det hold. Der gik meget lang tid, så hørte vi at de havde haft
det første tab. Endnu længere ventetid, så sms'er Pernille, at det ikke er
gået og at de ikke er kommet til sporslut. De kæmper dog en brav kamp i 1 time og
20 minutter – det er så sejt kæmpet J
Men alt i alt en super dag, som var vel tilrettelagt. Vi kommer gerne igen en anden gang J
Stemningsbilleder fra ventetiden og præmieoverrækkelsen J
