Spor bliver der også lagt, og specielt opstartsfirkanten bliver trænet, så sporene i sig selv, ikke behøver at være 1000 meter lange.
Og så er der selvfølgelig lige løbetiden, som vi er midt i.
Hun er klart påvirket af den, og vi har fået en noget mere kontaktsøgende hund,
end vi er vant til. Hun vil meget gerne være tæt på os, men det er allerede ved
at vende igen, så hun søger egne veje J
Hun er stort set altid med os, og det nyder hun i fulde
drag. Der går bare lige et splitsekund, så har hun lagt sig til rette i buret i
bilen og venter spændt på hvad der skal ske, når tændingsnøglen bliver drejet
og motoren stopper.
I dag var vi i Kolding i det nye industrikvarter, hvor der
er masser af træningsmuligheder med terrænskift, åbne marker og i det hele
taget højt til loftet. Men det der dummy-kastning, er desværre ikke min stærke
side. I dag blev jeg kommanderet op på en høj, hvor der ikke var mulighed for
fodfæste og min balance blev i den grad sat på prøve. Efter at have kastet 7 –
8 dummyer, måtte jeg krabbe mig ned af skråningen, hvid i ansigtet og en kvalme
uden lige L Så
den bedste træningsmakker bliver jeg nok aldrig, men bedre lidt end ingenting,
når jeg bare må få lov til at stå et sted, hvor jeg har fast grund under
fødderne J
Så forår – come on – du er længe ventet!